Velkommen til Røntgen og skanning, hvor vi undersøger og/eller behandler dig ved hjælp af billeddannende teknikker – dvs. røntgen, CT-skanning, MR-skanning og UL-skanning - alene eller i kombination. Billederne er således et redskab til at stille diagnoser og foretage behandlinger, men også til at kommunikere undersøgelsen videre til den/de behandlende afdelinger sammen med undersøgelses-/behandlingsbeskrivelsen.

Læs mere om de forskellige afsnit i menuen i venstre side.

Afdelingen er fuldt digitaliseret, dvs. at billederne optages og vises digitalt på skærme, ligesom de lagres digitalt. Det betyder, at de henvisende læger fra afdelinger i Regionshospitalet Viborg, Skive kan se undersøgelserne via et link i MidtEPJ, så snart de er afsluttede. Det betyder også, at de kan flyttes frit og uden forsinkelse både imellem afdelingens forskellige afsnit og til øvrige billeddiagnostiske afdelinger i Region Midtjylland, snart hele Danmark, så de senere kan genfindes og sammenholdes med nye undersøgelser af patienten. 

Hvis du vil vide mere om, hvad billeddiagnostik er, så læs her: Hvad er billed-diagnostik?


I Røntgen og Skanning møder du primært

  • lægesekretærer, som forestår booking, ankomst, skrivning og afsendelse af undersøgelses- og behandlingsbeskrivelserne ind i og ud af afdelingen 
  • radiografer og røntgensygeplejersker, som forestår de fleste undersøgelser, samt 
  • radiologer, nuværende og kommende speciallæger i Radiologi, som forestår de lægekrævende undersøgelser og alle behandlinger, og som gransker og beskriver alle undersøgelser og behandlinger.

 Men der skal flere til, for at afdelingen fungerer
 
For at lære mere om de personer du møder i afdelingen, så læs her: Personale

Røntgen og Skanning er en professionel afdeling, som sætter dig i fokus. Gennem dit forløb hos os vil vi sikre, at du er i trygge hænder og bliver behandlet ligeværdigt med respekt og omsorg.