Blodfortyndende behandling

Forskningsenheden deltager i en række projekter omhandlende forskellige blodfortyndende præparater inden for forskellige subspecialer. Studierne omhandler behandling til patienter med iskæmi (åreforkalkning), forkammerflimren/atrieflimren, dyb venøs trombose (blodprop i benet) og/eller lungeemboli (blodprop i lungen).

Iskæmi (åreforkalkning)

Projekter inden for KAG/PCI (undersøgelse og behandling af hjertets kranspulsårer).

Kolesterolbehandling

Deltagelse i projekter inden for arveligt forhøjet kolesterol og forhøjet triglycerid og LDL-kolesterol i blodet.

Hjertesvigt

Forskningsenheden deltager i projekter, som har til formål at bedre behandlingen inden for hjertesvigt - både hos patienter med bevaret og nedsat pumpekraft. Endvidere deltager Forskningsenheden i et telerehabiliterings projekt med henblik på at få patienter med hjertesvigt til bedre at kunne mestre egen sygdom ved hjælp af nye teknologiske hjælpemidler.

Pacemakere

Forskningsenheden og pacemakerafsnittet deltager i nationale og internationale projekter vedr. rytmeforstyrrelser hos pacemakerpatienter.
Igangværende eget projekt vedrørende ambulant pacemakerimplantation.

Hjertestop

Registrering af hjertestop på Regionshospitalet Viborg til national kvalitetsdatabase og opgørelse af egne data.

Forebyggelse

Deltagelse i et tværsektorielt screeningsprogram for diabetes, hjertekar- og lungesygdom blandt 67-72-årige borgere i Viborg Kommune.