Fertilitetsklinikken Skives ydernr.: 663003B

Fertilitetsklinikken Skives lokationsnummer: 5790002005046

 

Vi henviser til Forløbsbeskrivelse for fertilitetsbehandling på sundhed.dk 

 

Når vi indkalder patienter til forundersøgelse vedhæftes et ark med afkrydsede blodprøver, som skal være taget inden opstart af den egentlige behandling. Henvisende læge bør derfor afvente dette overblik for at sikre, at patienten ikke unødvendigt skal have tid til evt. manglende prøver.

Patienter, der ikke har haft røde hunde og som ikke er vaccineret herfor, anbefales vaccination snarest muligt, da der efter vaccinationen skal gå 1 måned før opstart af behandling.

 

Sæddeponering

Vi tilbyder sæddeponering til patienter, hvor der er mistanke om testiscancer eller andre maligne sygdomme, der involverer behandling med kemoterapi og/eller stråler. Dette tilbud kan også omfatte andre patientgrupper, som fx psoriasis- eller gigtpatienter, som skal i cytotoksisk behandling.
Kontakt klinikken og forhør nærmere. 

 


Angående kontrol af sædprøver

Ny procedure: 

Klinikken modtager henvisninger på fertilitetskontroller, kontrol efter refertilisation samt sterilisationskontroller.

Patienten henvises til klinikken via lokations- eller ydernr. øverst på siden. 

Bemærk, at det tydeligt af henvisningen skal fremgå, hvilken kontrolprøve der er tale om, da vi også modtager henvisninger på mænd i forbindelse med behandling sammen med partner.

Vi sender, umiddelbart efter modtagelsen af henvisningen, et brev til patienten angående aflevering af sædprøve uden en specifik datoindkaldelse. Patienten kan møde i klinikken efter anvisning i vores indkaldelsesbrev.

For kontroller efter sterilisation gælder det stadig, at patienten kan sende prøven i en foret kuvert, hvilket også vil fremgå af vores indkaldelsesbrev. 

Vi har tidligere benyttet os af blanketter til udskrivning hos egen læge, men disse udgår til fordel for almindelig sygehushenvisning fremover. 

Bemærk: 
Patienten bedes selv købe glas til sædprøven (evt. urinprøveglas) på apoteket. I øvrigt er det muligt at lave sædprøven i Fertilitetsklinikkens herrerum på hverdage fra kl. 8 – 12, hvis patienten har langt at køre, da fertilitets- og refertilitetskontroller højst må være 2 timer gamle, når laboratoriet skal analysere prøven. Sædprøveglas udleveres da af sekretærerne. 

Hvis man vil undgå ventetid på herrerummet, kan man evt. kontakte sekretærerne på tlf. 7844 5760 og få oplyst, hvilket klokkeslæt der passer bedst ind i klinikkens øvrige program.

Fertilitetsklinikken er lukket i forbindelse med påske, sommerferie og julen hvert år