Neurologisk Akutklinik modtager patienter med symptomer på en TIA (forbigående lille blodprop i hjernen), Minor Stroke (en lille blodprop i hjernen) fra hele Region Midtjylland. Symptomerne skal være mere end 48 timer gamle.

Patienterne skal være selvhjulpne og selv være i stand til at komme rundt på sygehuset til de forskellige undersøgelser, som udredning for ovenstående indebærer.

Da patienterne kommer fra hele regionen tilstræbes det, at patienterne får lavet hele udredningsprogrammet inkl. svar herpå, den samme dag.

Udover ovenstående patientgruppe ses patienter med neurologiske symptomer fra Viborg, Skive og Silkeborg Kommune, hvor det skønnes påkrævet, at patienten ses af en læge indenfor kort tid.