Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg er af Sundhedsstyrelsen udpeget til at have højt specialiseret funktion indenfor rehabilitering af mennesker med lammelser som følge af rygmarvsskade. Derfor rehabiliteres patienter fra hele Jylland og Fyn i Viborg. Centret er en del af Neurologi på Regionshospitalet Viborg.

Rygmarvsskade kan skyldes både traumatiske årsager, men også non-traumatiske årsager som transversel myelit, spinalstenose og tumores med god prognose. 

Centret modtager patienter med verificeret rygmarvsskade eller med mistanke om rygmarvsskade uanset, hvornår i forløbet mistanken opstår.

Patienter modtages uanset alder. Børneforløb varetages i samarbejde med Børn & Unge Afdelingen, Regionshospitalet Viborg. 

Vestdansk Center for Rygmarvsskade flyttede i nye rammer maj 2014. Centret har 39 sengepladser, heraf er de 4 senge på Patienthotellet ved Regionshospitalet Viborg. Disse benyttes af selvhjulpne patienter. 

På centret har alle indlagte patienter enestuer med eget bad og toilet. Der er varmtvandsbassin, moderne træningsfaciliteter og et caféområde med udsigt over Søndersø. Beliggenheden ved Søndersø og tæt ved Viborgs centrum giver optimale muligheder for udendørsaktiviteter. 

Vestdansk Center for Rygmarvsskade hed Paraplegifunktionen frem til 2011. 

Organisation

Ledelsen

Nøgletal for VCR


Se desuden