Hele Danmark holder Forskningens Døgn i uge 17. HE Midts hospitaler er med og holder åbent hus for alle interesserede den 27 april.

Forskningens Døgn løber af stablen i uge 17. Og for sjette gang kobler HE Midts hospitaler sig på den landsdækkende event og holder åbent hus for alle interesserede den 27. april – med oplevelser og aktiviteter for hele familien.

På hospitalerne i Viborg og Silkeborg er dørene åbne klokken 16-19. I Skive er det klokken 13-17 og i Hammel klokken 15-17.

Årets tema er ”Fra forskning til god behandling”. Planlægningsgruppen opfordrer alle afdelinger og centre til at byde ind med aktiviteter, der især kan bidrage til at profilere den forskning, der finder sted på HE Midt. Det kan være en bod, en rundvisning eller noget helt andet, I viser frem.Program fra 2016 kan ses her.

Skal jeres aktivitet omtales i det trykte program, skal vi have jeres input senest 3. marts. Vi tager gerne mod programpunkter efter denne dato, men så bliver de alene annonceret på hjemmesiden.

I kan sende jeres input til følgende kontaktpersoner:
RH Viborg: Ian McCulloch 
RH Silkeborg: Henrik Rolfsted Schjelder Hansen og Marie Nyholm 
RH Skive/Skive Sundhedshus: Christian Neubert
RH Hammel Neurocenter: Simone Kellenberger og Jim Jensen