Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive udgør til sammen Hospitalsenhed Midt med én samlet hospitalsledelse.

Hospitalsenhed Midt er den næststørste af fem hospitalsenheder i Region Midtjylland. De fire hospitaler i Hospitalsenhed Midt beskæftiger tilsammen cirka 4.200 engagerede medarbejdere, og vi behandler årligt omkring 350.000 ambulante dagspatienter og udskriver flere end 50.000 patienter efter indlæggelse.

De fleste patienter kommer fra Viborg, Silkeborg og Skive Kommuner. Til visse undersøgelser og behandlinger tager vi imod patienter fra hele Region Midtjylland. Og på Hammel Neurocenter og Vestdansk Center for Rygmarvsskade hjælper vi patienter fra hele Jylland og Fyn.

På alle fire hospitaler har vi et tæt samarbejde med kommuner og praktiserende læger. Vi arbejder løbende på at skabe bedst mulig sammenhæng i patienternes behandling, når de indlægges og udskrives. Mange patienter vil også opleve, at en stadig større del af deres behandling udføres i fællesskab af flere hospitaler i Region Midtjylland.

For også i fremtiden at kunne yde patienterne den optimale undersøgelse, behandling, sygepleje og genoptræning prioriterer vi forskning og uddannelse højt. I den forbindelse samarbejder vi blandt andet med Aarhus Universitet, og vi har eksempelvis et tæt samarbejde med Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Forskningscenter Foulum) om forsøgs- og øvefaciliteter.

Hospitalsenhed Midt er med sine fire hospitaler også en stor uddannelsesinstitution. Vi har løbende omkring 1600 elever og studerende knyttet til vores hospitaler og er stolte af at være med til at uddanne næste generation af dygtige fagfolk - både inden for sundhedsfagene og andre erhverv.

Kontakt Hospitalsenhed Midt


telefon.png78 44 00 00
 


destinationsnaal30x30px.pngHeibergs Alle 5A
8800 Viborg

 


mail30x30px.pngSend sikker e-mail til Hospitalsenhed Midt

(åbner borger.dk hvor du skal logge ind med nemID)


info.pngYderligere information
 

Kontakt Hospitalerne

Hospitalsledelsen

Afdelings- og centerledelser

Pressehenvendelser

Pjece


Klik på billedet og læs vores online pjece: Velkommen til fremtidens akuthospital:

Pjece: Velkommen til fremtidens akuthospital i Viborg

Hent den som pdf:
Velkommen til fremtidens akuthospital i Viborg