VELUX FONDEN støtter forskningsprojekt hos Hammel Neurocenter, Aarhus Kommune og Hjernesagen om ældres livskvalitet efter blodprop eller blødning i hjernen. Mentorordning skal give en mere personlig støtte til patienterne.

01-09-2016

Når et menneske rammes af en blodprop eller blødning i hjernen, kan det være svært at opretholde det samme aktive og sociale liv, som man havde før.

Det skal et nyt forskningsprojekt forsøge at rette op på. Projektet "Apopleksi – 65 plus. Fortsat aktiv livsførelse" gennemføres i et samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Aarhus Kommune og Hjernesagen. Det fokuserer på overgangen fra hospital til eget hjem og undersøger effekten af en mentorordning til patienter over 65 år med blodprop eller blødning i hjernen – også kaldet apopleksi. Formålet er at klæde både patienter og de pårørende på til et aktivt og meningsfuldt liv, der passer lige præcis til deres egne ønsker, behov og ressourcer.

VELUX FONDEN støtter projektet med 2,5 millioner kroner. VELUX FONDEN er en almennyttig fond, hvis prioriterede områder er aktive ældre, øjen- og aldringsforskning. Desuden støtter fonden humanvidenskabelige, kulturelle, sociale og miljømæssige formål for at fremme et vidensbaseret, oplyst, rummeligt, inkluderende og bæredygtigt samfund.

Risikerer ensomhed og depression
Det er forskningsansvarlig fysioterapeut og ph.d. Hanne Pallesen fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter, der står i spidsen for forskningsprojektet.

Hanne Pallesen, forskningsansvarlig fysioterapeut og ph.d., Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt

 

Mange apopleksi-patienter oplever, at det er svært at opretholde det samme aktive liv som før, når de lige er kommet hjem fra hospitalet.

- Sygdommen kan give motoriske og kognitive vanskeligheder, der gør det svært for eksempel bare at tage ud og handle. Man har måske mistet kørekortet, man har måske gangbesvær og svært ved at huske og orientere sig, siger Hanne Pallesen.

En blodprop eller blødning i hjernen kan også gå hårdt ud over de ramtes og nære pårørendes sociale liv.

- For mange bliver sygdommen anledning til, at man går på pension, hvorefter man mister en stor del af sit netværk. Det efterlader et tomrum. Det kan også være, at man havde sit netværk igennem en sportsgren, man ikke længere er i stand til at dyrke. Og måske har netværket også berøringsangst over den apopleksi-ramte og trækker sig derfor lidt, siger Hanne Pallesen.

Konsekvensen er, at mange apopleksi-patienter på sigt kommer til at leve et mere indelukket og hjemmebundet liv. Det kan føre til ensomhed og depression hos de ældre. Det har Hanne Pallesen tidligere dokumenteret i sit ph.d.-projekt "Fem år efter apopleksi – fra sygdom til handicap".

Mentor giver personlig støtte
Særligt i den første periode, efter man er kommet hjem fra hospitalet, er det vigtigt at gøre en ekstra indsats for at opretholde det samme aktive og meningsfyldte liv.

Som hovedled i projektet udarbejder og evaluerer forskerne et mentorprogram, hvor terapeuter fra Aarhus Kommune bliver tilknyttet patienterne i op til ni måneder efter, de er blevet udskrevet fra hospitalet. Mentorordningen er et mere personligt tilbud end de eksisterende, og det er nødvendigt.

- Mange af de eksisterende tilbud er standardiserede. Vi ved, hvordan træningen skal tilrettelægges, hvis du for eksempel har en lammet arm. Men når vi taler livskvalitet på et overordnet plan, er det nødvendigt at gå mere personligt og nænsomt til værks. Hvad er livskvalitet for den enkelte? Det kan ikke standardiseres. Man er helt inde på personens og familiens enemærker. En mentor kan støtte op om personen og de pårørende – uden at tage over, siger Hanne Pallesen fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

I projektet deltager også Aarhus Kommune og foreningen Hjernesagen.

- Aarhus Kommune er optagede af ældres netværk og har fagpersoner, der har stor erfaring inden for emnet. Hjernesagen har kontakten til den gruppe mennesker, der ved på egen krop, hvordan det føles at blive ramt af apopleksi. Det er derfor to meget vigtige medspillere, siger Hanne Pallesen.

Projektet passer også godt til VELUX FONDEN, beskriver direktør Ane Hendriksen.

- VELUX FONDEN har nu i to år fokuseret på at støtte forskning i ældre og rehabilitering. Senest med vægt på projekter, hvor patienter selv har indflydelse på og bliver involveret i, hvilken rehabilitering, de bliver tilbudt, og hvordan det foregår. Desuden tilstræber vi at støtte de patienter, der er kognitivt ramt af deres sygdom, for eksempel patienter med apopleksi. Det særlige ved projektet Apopleksi – 65 plus. Fortsat aktiv livsførelse er, at der både sker involvering af patient og pårørende, siger VELUX FONDENS direktør Ane Hendriksen.

 

Fakta:

  • Apopleksi er et andet ord for blodprop eller blødning i hjernen.
  • Der er cirka 12.500 apopleksi-tilfælde i Danmark om året. Størstedelen af de ramte er ældre over 65 år.
  • Regionshospitalet Hammel Neurocenter er et højtspecialiseret neurorehabiliteringshospital, som siden 2000 har haft ansvaret for rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade fra hele Vestdanmark.

Hanne Pallesens ph.d.-projekt "Fem år efter apopleksi – fra sygdom til handicap" kan downloades her: https://fysio.dk/fafo/afhandlinger/phd/hanne-pallesen/

 

Hent pressemeddelelse her.