40 patienter og deres behandlere bliver inviteret til at hjælpe forskere på Regionshospitalet Silkeborgs Rygcenter med at få viden og overblik, der kan skabe sammenhæng i behandlingsforløb for patienter med diskusprolaps i lænden.

29-09-2016

I dag følger Region Midtjyllands patienter med diskusprolaps i lænden et standardiseret forløbsprogram for behandling af smerter i lænderyggen. Forløbsprogrammet bygger på, at de sundhedsprofessionelle, patienten kommer i forbindelse med i rehabiliteringen, trækker på samme hammel i en tværfaglig indsats, der er præget af kontinuitet og hensigtsmæssig kommunikation, hvor patienten føler sig velinformeret. Forskning dokumenterer, at sådanne forløb har stor betydning for patienternes helbredelse og livskvalitet – og dermed også for en hensigtsmæssig udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer.

Region Midtjyllands forløbsprogram for behandling af smerter i lænderyggen er ikke evalueret systematisk endnu. Men statusrapporter om regionens forløbsprogrammer for diabetes, KOL og hjertesygdom vidner om stor forskellighed i tilrettelæggelsen. Desuden noterer Sundhedsstyrelsen på baggrund af en landsdækkende høring, at behandling af patienter med diskusprolaps er meget varieret sammensat, og at forløbene til en vis grad bærer præg af tilfældighed. Det skyldes især, at der ikke findes entydige forskningsbaserede anbefalinger for, hvilken behandling der virker bedst på forskellige typer af diskusprolaps. Behandlerne er derfor henvist til at basere deres behandling på egen faglighed og erfaring. Det er denne virkelighed, et nyt forskningsprojekt på Regionshospitalet Silkeborgs Rygcenter tager afsæt i.

Hver tiende patient har brug for udvidet behandling
Efter cirka otte uger i forløbsprogrammet er 90 procent af patienterne i betydelig bedring. De resterende 10 procent oplever derimod tiltagende funktionsnedsættelse, føleforstyrrelser og smerter og henvises til videre udredning og medicinsk eller kirurgisk behandling på Regionshospitalet Silkeborgs Rygcenter.

- Vi formoder, at disse 10 procent er særligt belastede på grund af vedvarende stærke smerter, funktionsnedsættelse og føleforstyrrelser. Derfor er de helt centrale i vores nye forskningsarbejde, hvor vi undersøger den nuværende indsats for at få bedre overblik og ny viden om, hvordan vi kan bruge vores ressourcer bedst muligt til at skabe sammenhængende forløb, siger lederen af projektet, konstitueret forskningsansvarlig sygeplejerske, ph.d. Camilla Blach Rossen fra Forskningsenheden på Regionshospitalet Silkeborgs Center for Planlagt Kirurgi.

40 patienter og deres behandlere
Forskningsarbejdet, der kommer til at strække sig frem til marts 2019, vil inkludere 40 patienter fra "den tunge gruppe" – altså blandt de 10 procent, der fortsætter deres behandling på hospitalets Rygcenter. Forskerne vil blandt andet interviewe patienterne og bruge data fra patientjournalerne og de spørgeskemaer, der udfylder som led i behandlingen.

Forskerne følger patienterne fra deres første konsultation på Rygcentret og i en periode på et halvt år efter behandlingens afslutning. Under hele forløbet er forskerne med på sidelinjen og følger op med interview med behandlere, patienten kommer i kontakt med, eksempelvis praktiserende læger, kommunale fysioterapeuter og andre, der viser sig at være vigtige.

- Der kan være mange forskellige professioner involveret i behandlingen af patienter med diskusprolaps i lænden – på hospitalet, i kommunen og i private praksis. De mange overgange udfordrer sammenhængen i behandlingsforløbet, så det interesserer vi os meget for at få afdækket, understreger Camilla Blach Rossen.

Undervejs ser forskerne på, hvordan patientforløbene er organiseret, og hvad der fremmer eller hæmmer sammenhængen i patientforløbet. De ser også på de forskellige faggruppers kommunikation med patienten – herunder hvilke behandlingsanbefalinger og informationer patienten får og på hvilket grundlag. Sidst, men ikke mindst, henter forskerne værdifuld viden fra patienterne selv i deres vurdering af, hvad der skal til, for at et forløb kommer til at hænge sammen.

- Forskningsarbejdet skal gøre os klogere på, hvad de forskellige sundhedsprofessionelle giver af information og anbefalinger i forløbet – og hvordan deres viden kommer videre til andre faggrupper og sektorer. Vi vil også blive klogere på, hvad der skal til, for at patienterne oplever sammenhæng. Den viden har vi ikke alene brug for i forhold til patienter med lænderygsmerter. Det er viden, der kan bruges helt generelt, når vi i sundhedsvæsenet udvikler sammenhængende patientforløb, uddyber hun.

Fra sit ph.d.-arbejde ved Syddansk Universitet har Camilla Blach Rossen fået stor erfaring i at analysere udredningspakker, som blandt andet findes for en række kroniske sygdomme. Camilla Blach Rossen har gennemgået udredningspakker inden for sklerose og psykiatri, hvor hun fandt, at nogle patienter "falder ved siden af" pakkerne – simpelthen fordi, de ikke passer ind i pakkernes rammer. Eksempelvis fordi de har flere samtidige, komplekse eller uklare symptomer. Her kan Camilla Blach Rossen trække paralleller til forløbsprogrammerne for patienter med diskusprolaps.

Fakta om smerter og diskusprolaps i lænderyggen:

  • 900.000 danskere lever med smerter i lænderyggen.
  • 150.000 har diskusprolaps eller anden rygsygdom.
  • Diskusprolaps er hyppigst hos patienter mellem 30 og 50 år.
  • Smerter i lænderyggen er den hyppigste årsag til funktionsnedsættelse og er ofte en stor psykisk belastning for patienten. Højt sygefravær eller permanent mistet tilknytning til arbejdsmarkedet, dårlig livskvalitet og mange kontakter til sundhedsvæsenet følger i kølvandet på lænderygsmerter.

Hent pressemeddelelse (pdf).

Foto: Privatfoto