Men patienten kan søge et særligt tilskud, hvis han kan dokumentere et betydeligt behandlingsbehov som følge af kemobehandlingen. Alle ansøgere fra Region Midtjylland – i gennemsnit én om ugen – bliver visiteret i Afdeling for Regional Specialtandpleje på Regionshospitalet Viborg.

01-09-2016

Mundtørhed er en kendt bivirkning til kemoterapi. Patienterne kan være plaget af denne bivirkning helt op til et år efter afslutning af behandlingen. Mundtørhed er ikke bare ubehagelig. Tilstanden kan også medføre øget forekomst af caries (huller i tænderne). I en sådan situation kan der være hjælp at hente i sundhedslovens paragraf 166, der giver mulighed for støtte til tandbehandling. Forudsætningen er, at behandlingsbehovet er betydeligt, dokumenteret og kan henføres til at være en følge af kemobehandlingen.

Afdeling for Regional Specialtandpleje på RH Viborg har en særlig opgave for Region Midtjylland med at sagsbehandle ansøgninger om støtte til tandbehandling efter kemoterapi. Det fortæller tandplejer Gitte Kaas om i denne artikel. Foto: Lisbeth H. Justesen, Hospitalsenhed Midt

 

- Hvis patienten har en god tandstatus inden kemoterapien og sørger for at opretholde optimal mundhygiejne, begrænse sukkerindtag og få tilført fluor både undervejs og efter behandlingsforløbet, vil der med stor sandsynlighed ikke opstå mere caries end ellers, siger tandplejer Gitte Kaas.

Hun arbejder i Afdeling for Regional Specialtandpleje på RH Viborg. Sammen med en tandlæge, en klinikassistent og en sekretær fra afdelingen indgår hun i det team, der sagsbehandler alle ansøgninger fra patienter i Region Midtjylland om økonomisk støtte til tandbehandling efter kemoterapi. I 2015 søgte 54 kræftpatienter tilskud med hjemmel i paragraf 166 efter at have modtaget kemobehandling.

Efter lovens hensigt
Kemobehandling medfører ikke, at tænder og fyldninger knækker – eller at der pludselig kommer paradentose (betændelse i tændernes støttevæv).

- Derfor gennemgår vi journal og røntgenbilleder fra patientens egen tandlæge for årene forud for kemobehandlingen. Vores opgave er at sikre, at de rigtige patienter får de rigtige tilskud. Altså at vi kun giver tilskud til behandling af tandproblemer, der har direkte relation til kemobehandling – og intet andet, understreger Gitte Kaas.

- Vi hjælper dem, vi kan – inden for lovens rammer. Patienten får besked straks efter undersøgelsen hos os. Vi oplever stort set kun tilfredse patienter, men vi har også gjort et stort forarbejde, inden patienten møder op. Og vi gør meget ud af at begrunde vores beslutning og give klagevejledning, hvis vi giver afslag på patientens ansøgning, siger hun.

Får patienten bevilget tilskud efter paragraf 166, er det patientens egen tandlæge, der udfører behandlingen. Patienten har p.t. en årlig egenbetaling på 1.815 kroner. Herefter betaler regionen for den tandbehandling, som kan relateres til kemobehandlingen.

Gitte Kaas er medforfatter på pjecen ”Pas på dine tænder ved kemoterapi”, som er udgivet af Dansk Tandplejerforening. Pjecen kan rekvireres gratis.

Sundhedslovens paragraf 166 er beskrevet i vejledningen ”Omfanget og kravene til den kommunale og regionale tandpleje 2006” og ”Tillæg til vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje 2012”. Paragraffen åbner også mulighed for økonomisk støtte til tandbehandling til patienter, der har et øget og dokumenteret behov for tandbehandling på grund af strålebehandling i hoved- og halsområdet, Sjögrens Syndrom eller sjælden medfødt sygdom.