Der er rift om pladserne på Viborg Kommunes helbredsscreening for nye folkepensionister. I undersøgelsens første år takkede 92 procent ja til at deltage.

25-08-2016

Viborg Kommune inviterer i disse år alle 67-årige til helbredsundersøgelse for en række sygdomme, som forekommer hyppigt, og hvor forebyggelse rent faktisk nytter. Screeningsprogrammet foregår i et tæt samarbejde med Regionshospitalet Viborg. Kommunen står for undersøgelser og forebyggende aktiviteter, mens hospitalets karkirurgiske forskningsenhed tager sig af det sundhedsvidenskabelige og sundhedsøkonomiske forskningsarbejde, der skal dokumentere effekten af screeningen, både med hensyn til økonomi og til livskvalitet.

Undersøgelsen foregår ét sted i kommunen, nemlig i Sundhedscenter Viborg i Toldboden. Cirka en halv time skal kommunens screeningssygeplejerske bruge til at ultralydsskanne hovedpulsåren i maven og halskarrene til hjernen – og til at måle blodtryk, langtidsblodsukker, hjerterytme og kredsløb til benene.

- Borgeren får med det samme besked, hvis undersøgelserne viser tegn på hjerte-karsygdom eller sukkersyge. Vi kan tilbyde opfølgende samtaler og rådgivning her i sundhedscentret, men borgeren kan også blive henvist til undersøgelse hos egen læge eller på hospitalet, alt efter hvad undersøgelserne viser, siger screeningssygeplejerske Pernille Bach Damgaard, Viborg Kommune.

Undersøgelsen giver mening for borgerne

Screeningsundersøgelsen, som har fået forkortelsen VISP (Viborg Kommunes ScreeningsProgram), startede i 2014. Resultaterne for det første år med 1300 inviterede er netop opgjort. Tallene dokumenterer, hvad de involverede i tilbuddet godt vidste: At screeningsundersøgelsen er særdeles populær i målgruppen af nye folkepensionister, hvor mange netop har taget hul på en ny epoke af deres liv og ser frem til nogle gode, aktive år.

- 92 procent af de inviterede er mødt op til undersøgelsen. Det er ganske overvældende. Lignende screeningstilbud har haft en fremmødeprofil på 74-75 procent. Vi er rigtig glade for det høje fremmøde, for det viser, at målgruppen er interesseret i tilbuddet. Et højt fremmøde gør også vores forskningsresultater mere robuste og dermed værdifulde, siger forskningssygeplejerske og ph.d.-studerende Marie Dahl fra Karkirurgisk Forskningssektion på Regionshospitalet Viborg. Hun står for forskningsdelen af VISP sammen med overlæge, ph.d. Annette Høgh.

Marie Dahl har i tidligere forskningsarbejder undersøgt, hvorfor nogle vælger at takke nej til screeningsundersøgelser. Og hun har brugt erfaringerne derfra.

- Forklaringen på det høje fremmøde skal formentlig findes i, at vi har gjort meget ud af at sikre os, at de inviterede er klar over, hvad de siger ja eller nej til, og hvad de kan få ud af en screeningsundersøgelse i forhold til helbredstjek i andet regi, siger Marie Dahl.

Ny livsstil øger livskvaliteten

67-årige Peter Alstrup er et godt eksempel på en borger, som Viborg Kommunes screeningsundersøgelse har gjort en forskel for.

Da han først på året var til screening, lå hans blodsukker på et niveau, der kunne tyde på, at han var ved at udvikle sukkersyge. Peter Alstrup havde på det tidspunkt også taget blodtrykssænkende medicin i flere år.

Undersøgelsesresultaterne var en opvågning for ham, og de gav ham motivationen til at ændre livsstil.

- Jeg ville være møghamrende træt af at få sukkersyge og skulle til at gå og stikke mig selv, siger han.

Peter Alstrup og konen Charlotte skruede ned for sukkeret og op for grøntsagerne, og Peter Alstrup begyndte at cykle. Faktisk tilbagelægger han i dag mellem 250 og 300 kilometer om måneden på den tohjulede.

Kiloene begyndte lige så stille at forsvinde fra maven, og pludselig var hans helbred så godt, at han ikke længere havde brug for blodtrykssænkende medicin.

I dag er han til kontrol for sukkersyge – og også her er godt nyt. Blodsukkertallet er blevet normalt.

- Det er jeg rigtig glad for! Det viser jo, at det nytter at gøre noget ved det. Der er ingen, der lever evigt, men man vil jo helst slippe for så mange dårligdomme som muligt, mens man er her, siger han.

Den nye, sundere tilværelse betyder også, at ægteparret nemmere kan leve det aktive liv, de gerne vil.

- Jeg kan mærke, at jeg har fået bedre kondition, når jeg er ude at cykle. Det er dejligt, for vi er ikke sådan nogen, der skal gå til bridge. Der må gerne ske noget, siger Peter Alstrup.

På forkant med det sunde liv

På undersøgelsestidspunktet tog 28 procent af deltagerne kolesterolsænkende medicin. 17 procent tog blodfortyndende medicin. 10 procent oplyste, at de havde sukkersyge. 40 procent oplyste, at de havde for højt blodtryk – og 6 procent havde fået diagnosticeret hjertesygdom. 45 procent tog ingen medicin.

Ved undersøgelsen tages et hjertediagram, som vurderes af specialister fra hospitalets hjertemedicinske afdeling. Undersøgelsen gav mistanke om behandlingskrævende hjertesygdom hos 2 procent. Efter yderligere udredning på Hjertemedicinsk Ambulatorium på Regionshospitalet Viborg blev to borgere opereret med ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre; to borgere fik pacemaker, og fire borgere blev sat i medicinsk behandling for uregelmæssig hjerterytme.

2,5 procent af deltagerne fik konstateret sukkersyge og blev sendt til videre behandling og opfølgning hos egen læge.

40 procent viste sig at have øget risiko for hjerte-karsygdomme på grund af forkalkning i hovedpulsårerne til hjernen eller til benene eller for højt blodtryk. Borgere med begyndende forkalkning blev anbefalet kolesterolsænkende og blodfortyndende medicin – og blev tilbudt opfølgning og rådgivning i sundhedscentret, for eksempel om kost, motion eller rygestop.

VISP har for kort tid siden sendt spørgeskema ud til de første 1000 deltagere i screeningsundersøgelsen for at få et billede af, hvad screeningstilbuddet har betydet for dem. Spørgeskemaet skal også give svar på, om deltagerne følger Sundhedscentrets råd, som til syvende og sidst skal sikre borgeren helbredsmæssige gevinster i form af mindre sygdom og dermed bedre livskvalitet.

 

Hent pressemeddelelse her.

 

Screeningssygeplejerske Pernille Bach Damgaard måler Peter Alstrups blodsukker. Foto: Lisbeth Hasager Justesen, Hospitalsenhed Midt