Livet med rygsmerter kan ændre patientens forståelse af sig selv. Mange bliver "fanget i smerteoplevelser" og får svært ved at genskabe sammenhæng og mening i tilværelsen efter en operation.

21-09-2016

Rygsmerter kan ikke ses med det blotte øje. Det betyder, at patienterne ofte kæmper med en følelse af omgivelsernes mangel på anerkendelse af deres sygdomsproblematikker. Det påviser sygeplejerske, cand.cur. Janne Brammer Damsgaard i en ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet, Health, og Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg. Titlen på afhandlingen er "A struggle for recognition and meaning. A phenomenological-hermeneutic study of the illness trajectory of patients undergoing spinal fusion surgery".

Janne Brammer Damsgaard har i sit forskningsarbejde undersøgt, hvordan patienter, der gennemgår en stabiliserende rygoperation, oplever deres sygdomsforløb.
Patienterne anbefales som regel først stabiliserende rygoperation som en sidste mulighed, og på det tidspunkt bærer de på mange sygdomsoplevelser. Flere fortæller for eksempel om følelsen af at have oplevet antydninger om, at de vil snyde sig til smertestillende medicin eller offentlige ydelser. Dette fører stor usikkerhed med sig, og oplevelserne kan ligefrem bevirke, at patienterne skjuler deres smerter, hvilket kan medføre følelser af magtesløshed og manglende tro på egen dømmekraft.

Lettelse bliver til skuffelse
En diagnose og en operation synliggør og "legitimerer" sygdomsproblematikkerne, og patienten sammenkæder derfor dette med sundhedsvæsenets anerkendelse af deres rygsmerter. Anbefalingen og beslutningen om at lade sig operere opleves som et vendepunkt, der bringer patienten lettelse og håb om at kunne genoptage et normalt liv og igen blive en ressource i familien og på arbejdet.

Men for flere patienter kan lettelsen være kortvarig. Identiteten som patient med rygsmerter kan "sætte sig fast" og komme til at definere patienten. Det får den konsekvens, at det efter en rygoperation kan være svært at finde ud af, hvordan man skaber en ny, meningsfuld hverdag.

Den slags psykosociale og eksistentielle oplevelser er det vigtigt, at sundhedspersonalet kommer ind på i kommunikationen med patienten - og hjælper patienten med at bearbejde, konkluderer Janne Brammer Damsgaard i sin ph.d.-afhandling, som hun forsvarer onsdag den 28. september klokken 13.00 i Auditoriet/Lillesøsalen, VIA University College, Nattergalevej 1, Silkeborg. Alle er velkomne.

Hent pressemeddelelse (pdf).

Foto: Agata L.-Madsen, Hospitalsenhed Midt