14-04-2016

Patienter på Hammel Neurocenter, der har fået en hjerneskade og mistet deres tale, lærer at kommunikere via individualiseret teknologi.

Den 40-årige patient Simon er i øjeblikket indlagt på Hammel Neurocenter med en hjerneskade. Simon er i gang med at genoptræne sig selv tilbage til livet og hverdagen igen. Han forstår alt, men han kan kun bruge sin krop fysisk i et meget begrænset omfang og skal derfor genoptræne både kropsfunktion og motorik. Derudover har han indlagt en tube i halsen, fordi hans synkefunktion ikke fungerer optimalt endnu, og den gør, at han ikke kan tale.

På Regionshospitalet Hammel Neurocenter – et af to landsdækkende centre for højtspecialiseret genoptræning af hjerneskadede patienter – har personalet succes med at udvikle individualiserede teknologiske løsninger til patienterne. Det betyder, at de kan kommunikere med deres omgivelser, selvom de ikke kan tale. Teknologierne bliver udviklet i et tæt samarbejde mellem ergoterapeut, talepædagog og ingeniør, så de passer præcis til den enkelte patient.

Simon har været indlagt siden januar og har i dag med langsomme bevægelser lært at bruge et tastatur med forstørrede taster og en forstørret mus, og dermed kan han kommunikere skriftligt med sine omgivelser via en computer eller iPad. Her bruger han et program, der hjælper ham med at skrive og fremmer skrivetempoet.

Teknologien bliver tilpasset den enkelte patient
- Vi laver en individuel tilpasning af vores teknologi med et softvareprogram og en adaptorløsning, og så kobler vi teknologiske hjælpemidler til – eksempelvis en forstørret mus eller en kontakt – afhængig af hvad patienten er i stand til at betjene. Vi kobler herefter eksempelvis patienternes mail, telefon eller Facebook-konto til den tilpassede teknologi, siger Niels Estrup Andersen, der er civilingeniør og ansat på neurocentret til at sikre, at den nyeste teknologi kommer patienterne til gavn.

Via sit nuværende teknologiske hjælpemiddel fortæller Simon:

- Teknologien giver mig mulighed for at kommunikere med mine pårørende, der bor langt her fra. Det betyder, at jeg kan bestemme, hvad folk skal vide og hvornår. Det betyder en verden til forskel for mig at have fået muligheden for at kommunikere via denne teknologi.

Tværfagligt samarbejde sikrer de bedst mulige løsninger
- Min opgave er, i samarbejde med talepædagog og ingeniør, hele tiden at holde øje med, hvordan vi bedst kan hjælpe patienterne. Vi skal kunne spotte deres udvikling og potentiale, så vi løbende kan tilpasse teknologien. At kunne kommunikere med omverden er helt centralt for et menneske, så man kan give udtryk for basale behov, træffe valg, og så man føler sig som et selvstændigt individ, siger Sine Dyrsø-Højsgaard, der er kommunikationsvejledende ergoterapeut på Hammel Neurocenter, og fortsætter:

- Det er meget væsentligt for os, at patienterne aktivt kan deltage og udtrykke ønsker og mål for genoptræningen, og det er netop omdrejningspunktet for alt vores arbejde. Patienterne skal være i centrum af deres forløb, og via den individualiserede teknologi genvinder patienterne deres ”stemme”, selvom de ikke kan tale.

Muligt at kommunikere med selv den mindste bevægelse

I begyndelsen af Simons indlæggelse på neurocentret var hans motoriske evner meget begrænsede. Han kunne kun kommunikere ved hjælp af en ansat, der pegede på bogstaver på en plade, hvorefter Simon med øjnene kunne give et svagt signal til den ansatte, og på den måde kunne de sammen stave sig frem. Derefter fik Simon en hovedstyret mus og en kontakt, som han kunne kommunikere med via tryk fra hånden.

- Der skal næsten ingenting til, så kan patienterne kommunikere. Hvis man har mistet sit verbale sprog og bare kan bevæge en enkelt lillefinger eller løfte et øjenbryn, så kan man lære at kommunikere via vores tilpassede hjælpemidler. Det er meget livsbekræftende at kunne hjælpe patienterne og se, at det virker. Så føler man virkelig, at man kan gøre en forskel, siger Niels Estrup Andersen. 

fotos: Agata Lenczewska-Madsen 

Hent pressemeddelelse som pdf.