Igen i år tager Viborg prisen hjem som Danmarks bedste hospital til operationer for brystkræft og de tilhørende patologiske analyser af vævsprøver. En af årsagerne er, at Kirurgisk Afdeling i Viborg altid under operationen tjekker, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne, så syge lymfeknuder bliver fjernet med det samme.

05-12-2012

Det er fagbladet Dagens Medicin, der kårer Danmarks bedste hospitalsafdelinger, og ligesom i 2015 ligger Regionshospitalet Viborg nr. 1 på brystkræftkirurgi. Denne gang foran Ringsted på 2. pladsen og Randers på 3. pladsen.

Det er især en indikator, der udløser førstepladsen. Ved hver eneste operation for brystkræft sprøjter kirurgerne et stof ind i kræftknuden. Stoffet viser vej til lymfeknuder, som kræften har spredt sig til. Regionshospitalet Viborg er det eneste hospital, der anvender denne metode, ved hver eneste brystkræftoperation. På landsplan sker det ved 96 procent af operationerne.

Foto: Hospitalsenhed Midt

-Før vi begyndte at bruge den såkaldte sentinel node-metode, kunne vi være nødt til at fjerne flere lymfeknuder og gå op i armhulen. Det førte til flere komplikationer for patienterne. Vi kunne også overse en spredning til lymfeknuderne. Derfor er metoden en stor forbedring for patienterne," forklarer ledende overlæge Einar Pahle fra Kirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Viborg.

Patologisk Institut de bedste til vævsprøverne

At benytte metoden kræver et tæt samarbejde med Patologisk Institut på Regionshospitalet Viborg. Instituttet analyserer en vævsprøve fra de lymfeknuder, som kræften måske har spredt sig til. Det er Patologisk Institut på Regionshospitalet Viborg de bedste til i Danmark i følge Dagens Medicin.

-Hvis der findes kræftspredning i en sentinel node, kan kirurgen med det samme fjerne resten af lymfeknuderne i armhulen, og hvis der ikke findes kræft, kan patienten undgå at få fjernet flere lymfeknuder," fortæller ledende bioanalytiker Lene Sofia Sørensen ved Patologisk Institut og slutter:

-Vi er utrolig stolte af igen at kunne få denne anerkendelse for vores arbejde. Kirurgerne er gode til at bruge sentinel node-metoden. Vi er gode til at undersøge vævsprøverne derfra, betyder, at færre patienter skal genopereres.