Projektet ”Tværfaglige læringsforløb” på Hospitalsenhed Midt sigter på, at kommende læger, sygplejersker, jordemødre og terapeuter skal lære at samarbejde på tværs af faggrupper allerede på studiet. Se video fra workshop på projektet her.

10-11-2016

Hvordan gør vi hinanden bedre – på tværs af faggrupper? Det er spørgsmålet, som deltagerne i udviklingsprojektet ”Tværfaglige læringsforløb” på Hospitalsenhed Midt forsøger at finde svaret på.

I projektet, som HR Uddannelse står bag, udvikler lektorer, vejledere og undervisere for studerende på Hospitalsenhed Midt prøvehandlinger, hvor de studerende i tværfaglige grupper undersøger en patient under supervision. Det drejer sig om medicinstuderende og studerende på professionsbacheloruddannelserne, eksempelvis sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre.

Sundhedsprofessionelle og studerende fra Børn og Unge, Kvindesygdomme og Fødsler, Ortopædkirurgisk Afdeling og Center for Planlagt Kirurgi medvirker i prøvehandlingerne, og de foregår i november og december. 

Forleden var der workshop for underviserne. Udviklingskonsulent Jette Hovedskov Nielsen fra HR i Region Hovedstaden tog turen til Viborg for at give deltagerne indspark til, hvordan man bedst tilrettelægger og gennemfører prøvehandlingerne.

Se mere i videoen herunder.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.