Region Midtjyllands koncept for borgervenlige navne får også betydning for afdelingens sengeafsnit og ambulatorium, som fra 1. juni kommer til at hedde Urinvejskirurgisk Afsnit og Urinvejskirurgisk Klinik.

31-05-2016

Region Midtjyllands koncept for borgervenlige navne indføres løbende på Hospitalsenhed Midt. Turen er nu kommet til Urologisk Afdeling på Regionshospitalet Viborg. Afdelingens nye navn er Urinvejskirurgi, og ændringen træder i kraft 1. juni. Beslutningen er truffet af regionsrådet.

Afdelingens sengeafsnit og ambulatorium får også nye navne.

  • U08 Urologisk Sengeafsnit bliver til Urinvejskirurgisk Afsnit.
  • Urologisk Ambulatorium bliver til Urinvejskirurgisk Klinik.

Skilte, pjecer og lignende ændres hurtigst muligt efter navneskiftet, men i en kort overgangsperiode kan både nye og gamle navne forekomme.

Urinvejskirurgi er den fjerde afdeling, der får borgervenligt navn på Hospitalsenhed Midt. Først kom Kvindesygdomme og Fødsler, så Børn og Unge – og senest Administrationen.