Kan flere kvinder blive gravide, hvis de bliver undersøgt og behandlet for en ubalance i skedens bakteriemiljø, inden de får lagt æg tilbage i livmoderen ved reagensglasbehandling? Det går tre offentlige og to private fertilitetsklinikker nu i gang med at undersøge i et fælles forskningsprojekt.

02-11-2017

Særligt høje koncentrationer af to bestemte bakterietyper (Atopobium vaginae og Gardnerella vaginalis) i skeden hos kvinder i fertilitetsbehandling ser ud til at have stor betydning for graviditetschancen. Et forskningsarbejde dokumenterer, at disse kvinders chance for graviditet er 9 procent mod 44 procent hos kvinder med normalt bakteriemiljø.
Resultaterne af forskningsarbejdet, som Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive, Aarhus Universitet, Trianglen Fertilitetsklinik og Statens Serum Institut stod bag, blev publiceret i det internationale tidsskrift Human Reproduction i 2016.

Cirka hver femte kvinde (20%) i fertilitetsbehandling bærer de to bakterier i høj koncentration, og resultaterne af forskningsarbejdet gør det nærliggende at undersøge, om graviditetschancerne kan forbedres hos disse kvinder, hvis de lader sig behandle for ubalancen, inden de påbegynder reagensglasbehandlingen (IVF). Og det er netop, hvad fem fertilitetsklinikker i Danmark nu er gået i gang med. 

Ph.d.-studerende Thor Haahr. Foto: Worm Photo, Skive

- I sidste instans er vores succeskriterium jo det helt enkle, at vores behandling fører til flere graviditeter. Kan vi øge succesraten eller den såkaldte ”baby take home-rate” for kvinder med en ubalance i underlivets bakteriemiljø, vil det have store perspektiver for fertilitetsbehandlingen. Måske kan behandlingen endog medvirke til, at færre kvinder behøver at komme i fertilitetsbehandling, siger ph.d.-studerende Thor Haahr. Han arbejder på Regionshospitalet Skives Fertilitetsklinik og udfører forskningsarbejdet under vejledning af professor Peter Humaidan, der har det overordnede ansvar for projektet.

Professor Peter Humaidan. Foto: Worm Photo, Skive

– I bred forstand er vi som forskere begyndt at forstå, at de bakterier, der bor på vores indre og ydre overflader, har en stor betydning for vores sundhed. Dette såkaldte mikrobiom har vi undersøgt i reproduktivt øjemed, og vi mener, at der er indikation for et behandlingsforsøg, hvor vi prøver at ændre bakteriemiljøet i underlivet. Derfor har vi til dette forsøg importeret et lægemiddel med den bakteriestamme, som alle undersøgelser tyder på er den sundeste mælkesyrebakterie, Lactobacillus crispatus, siger Peter Humaidan.

Udover Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive deltager fertilitetsklinikkerne på Rigshospitalet og Holbæk Sygehus samt de to private fertilitetsklinikker Stork VivaNeo og Trianglen, begge København. Alle bakterieanalyser foregår i samarbejde med Statens Serum Institut.

Screener 1.850 kvinder
Forskningsprojektet har fået navnet ”Reproflor – et forskningsprojekt om bakterier i reproduktionsorganerne”.
Frem til 1. februar 2020 er det planen, at de fem fertilitetsklinikker skal screene 1.850 kvinder, som gennemgår første, andet eller tredje IVF-forsøg.

- Det er selvfølgelig frivilligt, om man vil deltage i bakterieundersøgelsen. De, der vil være med, og ved den første screening viser sig at have høj koncentration af de to bakterier, bliver ved lodtrækning inddelt i tre grupper. En gruppe behandles med antibiotika og probiotika, altså "gode” mælkesyrebakterier, der måske kan hjælpe med at genetablere et godt bakteriemiljø i underlivet, så det befrugtede æg får lettere ved at sætte sig fast i livmoderen. En anden gruppe behandles kun med antibiotika – og den tredje gruppe får placebo (inaktiv medicin), fortæller Thor Haahr.

Navnet "Reproflor - et forskningsprojekt om bakterier i reproduktionsorganerne” er ikke tilfældigt. Forskningsprojektet undersøger nemlig også, om sædens bakterieflora har indflydelse på sædkvaliteten og dermed graviditetschancen.
– De bakterier, vi undersøger, findes formentlig også hos manden, men der er på nuværende tidspunkt intet videnskabeligt bevis for, at manden skal behandles, siger Thor Haahr.

Læs mere om ”Reproflor – et forskningsprojekt om bakterier i reproduktionsorganerne” på Hospitalsenhed Midts hjemmeside.

Projektet har et budget på godt 4 millioner kroner, og det er finansieret af Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin; Fertilitetsklinikken, Regionshospitalet Skive; Statens Serum Institut og medicinalfirmaet Osel, Inc., Californien, USA.

Pressekontakt

Find pressekontakt, billeder, kommunikationspolitik og meget mere i vores presserum.