Et forskerhold på Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg skal dokumentere effekten af en pacemaker, der har hjulpet rygmarvsskadede patienter på benene igen.

16-02-2017

Fem nøje udvalgte patienter, der er lammet i underkroppen på grund af en rygmarvsskade, får om kort tid et tilbud om at deltage i et forskningsprojekt, der kan få dramatisk betydning for deres liv. I bedste fald får de genskabt deres evne til at stå og gå.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Foto: Hospitalsenhed Midt

 

Forskningsprojektet, der skal foregå på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) på Regionshospitalet Viborg, følger op på eksperimenter, som den schweiziske professor Marc Possover har haft gode resultater med. Nogle af hans patienter, som ellers var henvist til en tilværelse i kørestol resten af livet, kan i dag gå en distance på over en kilometer.

Behandlingen er en kombination af nervestimulation og fysisk træning. De fem patienter får lagt elektroder ind i bækkenet. Med ganske svag strøm fra en pacemaker stimulerer elektroderne de nerver, der går ned i hoften og knæene. Pacemakeren, som patienten selv styrer, indopereres i en "lomme" under maveskindet.

Marc Possover, der er gæsteprofessor på Aarhus Universitetshospital, kommer til Viborg og indopererer udstyret på de fem patienter i begyndelsen af april. Han assisteres af et operationshold fra Aarhus Universitetshospital under ledelse af professor Axel Forman. Operationen tager mindre end halvanden time.
Herefter tager det viborgensiske forskerhold over for at dokumentere effekten af behandlingen. Det første halve års tid efter operationen må patienten træne intenst for at genopbygge muskler i benene. Herefter fortsætter patienten med stå- og senere gangtræning. Alt i alt skal patienten være motiveret for mindst tre års ihærdig fysisk træning for at opnå maksimal effekt af pacemakeren.

Forskningsprojektet er godkendt af Videnskabsetisk Komité.

Et gennembrud
Pacemakeren er ikke egnet til alle rygmarvsskadede patienter. Det afhænger blandt andet af, hvor patientens rygmarvsskade er lokaliseret, og hvor lang tid der er gået efter skaden. Forskerne på VCR forventer heller ikke, at pacemakeren vil få alle egnede patienter ud at gå.
- Men vi har god grund til at tro, at pacemakeren som minimum kan reducere smerter og spasmer, som plager mange rygmarvsskadede patienter. Vi forventer også, at pacemakeren vil have god effekt på andre gener, som i høj grad udfordrer disse patienters livskvalitet – fx problemer med tarmfunktion og tryksår, siger VCR’s forskningsleder, overlæge, ph.d. Helge Kasch.

- Pacemakeren ser ud til at rumme stort potentiale og spændende perspektiver for en patientgruppe, der er hårdt ramt på livstid. Som det ene af Danmarks to højt specialiserede centre for rehabilitering efter rygmarvsskade har vi en naturlig forpligtelse og interesse i at opdyrke ny viden og at være i front med de nyeste behandlingsmuligheder på området. Her er det afgørende, at vi får pacemakeren afprøvet i et kontrolleret forskningsprojekt, siger hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen, Hospitalsenhed Midt.

Forskningsarbejdet gennemføres som et ph.d.-projekt "Sensory and motor control in spinal cord injury after laparoscopic neuroprosthetic implant to pelvic lumbosacral nerves" af læge Søren Bruno Elmgreen. Helge Kasch er hovedvejleder på projektet.

Fakta om Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR):

  • VCR varetager højt specialiseret rehabilitering af patienter med rygmarvsskade. Skaden har lammet patienterne helt eller delvist – enten fra halsen (tetraplegi) eller fra brystet (paraplegi) og nedefter. Skaden kan være opstået efter en ulykke eller som følge af sygdom.
  • I Danmark er der to højt specialiserede rehabiliteringscentre for patienter med rygmarvsskade. VCR modtager patienter fra hele Jylland og Fyn. Rygmarvsskadede patienter fra Østdanmark rehabiliteres på Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk.
  • VCR ligger på Regionshospitalet Viborg, som er en del af Hospitalsenhed Midt.
  • Mere om VCR.

Se pressemeddelelse (pdf).