Hospitalerne og kommunerne har svært ved at få indsatsen til at hænge sammen – og kvaliteten i kommunernes tilbud er ikke altid tilstrækkelig. Men der er både puljepenge til og enighed om, hvordan det kan blive bedre, fortæller ledende overlæge Merete Stubkjær Christensen fra Hammel Neurocenter.

07-12-2017

"Servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne til mennesker med hjerneskade" hedder en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. I rapporten skuer styrelsen både tilbage og frem på hjerneskadeområdet. 

Tilbage, fordi Rigsrevisionen i 2016 undersøgte området og måtte konkludere, at der er forbedringspotentiale dels i sammenhængen mellem hospital og kommune, dels i kvaliteten i kommunernes tilbud om genoptræning.
Og frem, fordi rapporten på baggrund af nye analyser indeholder en række anbefalinger om, hvordan hospitalernes og kommunernes aktører på hjerneskadeområdet kan understøtte kvaliteten af genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade.

Rapportens anbefalinger er blevet til i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og en bredt sammensat følgegruppe med repræsentanter for relevante sundhedsfaglige selskaber, embedsmænd – og patientforeninger. Ansatte fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter har med tre pladser i følgegruppen sat fingeaftryk på arbejdet i følgegruppen. Pladserne har de været udpeget til som repræsentanter for henholdsvis Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Selskab for Neurorehabilitering og Danske Regioner. En af de ansatte fra Hammel var ledende overlæge Merete Stubkjær Christensen fra centerledelsen.

- Samarbejdet i følgegruppen har været forbilledligt. På forhånd var der mange barrierer, fordi vi måler forskelligt og ikke altid "taler samme sprog" på begge sider af sektorgrænsen. Men vi var SÅ enige, da vi skulle indkredse problemfelterne og deres årsag. Og vi var SÅ enige om, hvordan vi i fællesskab kan kvalificere genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen. Det lover rigtig godt for det fremtidige samarbejde, siger hun.

Fem anbefalinger

Rapportens anbefalinger er opdelt i fem hovedområder – fremhævet med fed nedenfor.
Genoptræning og rehabilitering af mennesker med hjerneskade foregår efter behov på basalt, avanceret eller specialiseret niveau. Det er især genoptræning på det avancerede niveau, der er akilleshælen.

Kvalitet i indsatserne understøttes ved, at Sundhedsstyrelsen reviderer de relevante anbefalinger, retningslinjer og forløbsprogrammer – særligt for at få præciseret anbefalinger i omfang, kompetencer og udstyr i genoptræning på avanceret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau. Rapporten anbefaler, at regionerne øger hospitalspersonalets kendskab til genoptræningsplaner, og at mindre kommuner samarbejder om at udvikle fælles genoptræningstilbud på avanceret niveau.

For at give den faglige kvalitetsudvikling et løft beskriver Sundhedsstyrelsen fælles nationale redskaber til funktionsevnevurdering. Her har følgegruppen specielt peget på det nødvendige i, at der tilføres en kvalitativ dimension.

Patient- og pårørendeperspektivet tilgodeses blandt andet ved at udbrede metoden "Den involverende stuegang" eller lignende samt undervisning i principper for samtalestøtte. Patient- og pårørendeinddragelse bliver beskrevet i de kommende anbefalinger, retningslinjer og forløbsprogrammer fra Sundhedsstyrelsen. Og i samarbejde med brugerorganisationerne skriver Sundheds- og Ældreministeriet nyt informationsmateriale til henholdsvis patienterne og de pårørende samt relevante fagpersoner. Sidst, men ikke mindst anbefales regioner og kommuner at samarbejde systematisk om brugertilfredshed.

Det tværsektorielle samarbejde udvikles i et formaliseret samarbejde mellem regioner og kommuner, eksempelvis med fælles kvalitetsarbejde og journalaudits. Og der gøres forsøg med udgående funktion fra hospitaler med højtspecialiseret funktion i neurorehabilitering for at udvikle kompetencer i kommunerne.

Under overskriften monitorering gemmer sig dels en ny metode til opgørelse af antal genoptræningsplaner til hjerneskadede, dels oprettelse af en ny administrativ kode, som kan overvåge fordelingen af kommunernes visitation af almene genoptræningsplaner til basalt niveau og avanceret niveau.

Merete Stubkjær oplyser, at Regionshospitalet Hammel Neurocenter netop har tilbudt at tage sig af opgaver i regi af VISO – den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, hvor kommuner i hele landet kan hente råd og vejledning i særligt komplekse sager om borgere med hjerneskade. Et samarbejde med VISO kan blive starten på en fremtidig aktivitet i Hammel Neurocenters udadrettede virksomhed, der vedrører ambulatoriefunktionen – og altså i tråd med anbefalingerne i forhold til det tværsektorielle samarbejde.

20 millioner at gøre godt med

For at sikre, at alle patienter med behov får en genoptræningsplan og tilbydes genoptræning af god kvalitet uden unødig ventetid, er der i finansloven for 2017 afsat en samlet pulje på i alt 20 millioner kroner for årene 2017-2020. Pengene skal bruges med afsæt i anbefalingerne fra rapporten om servicetjekket og er opdelt i tre: Pulje 1 skal gå til kompetenceudvikling af læger og andre sundhedspersoner i krav og indhold af den nye genoptræningsplan. Pulje 2 vedrører brug af patientinddragende metoder og samtale med patienter med afasi. Pulje 3 er øremærket til systematisk opsamling af information om brugertilfredshed.

- 5 millioner kroner om året er både noget og ingenting til en national ansøgning. Men hvis aktørerne på området samarbejder klogt og udnytter den gode energi i følgegruppen, kan vi i fællesskab få pengene til at yngle.
Det synspunkt har Merete Stubkjær gjort sig til talsmand og sat sig i spidsen for. På bare 10 dage er det lykkedes hende at skaffe opbakning til fælles nationale, koordinerede ansøgninger til puljen. Opbakningen kommer fra regionerne, kommunerne og de faglige interessenter. Ansøgningen er skrevet næsten færdig og går af sted på mandag.

- Ansøgningsfristen til puljerne udløber om få dage, og jeg kan næsten ikke få armene ned over, at det er lykkedes at komme i mål med at skaffe opbakning og at få skrevet ansøgningen i et tæt samarbejde med gode kræfter på området. Kommer vi igennem, får vi også adgang til et samarbejde store, anerkendte forskningsinstitutioner, så det er meget spændende og kan vide perspektiver – først og fremmest for patienterne, siger Merete Stubkjær.