21. november er der valg til regionsrådet. RH Viborg og RH Skive lægger lokaler til to vælgermøder arrangeret af Region Midtjylland. Foto: Colourbox


Sæt kryds i kalenderen og vær med, når politikerne diskuterer sundhedspolitik og andre regionale emner ved vælgermøder i Skive og Silkeborg den 26. og 30. oktober.

24-10-2017

Vær med til at sætte dagsordenen, når politikerne i slutningen af oktober mødes til debat på hospitalerne i Skive og Silkeborg. Sådan lyder opfordringen fra Region Midtjylland til både ansatte og borgere.

I forbindelse med kommunal- og regionsvalget den 21. november byder Region Midtjylland til vælgermøder en række steder i regionen. I Silkeborg og Skive lægger HE Midt lokaler til, og der vil være en bred repræsentation af kandidater fra de forskellige politiske partier.

Vælgermøderne er delt i to dele: Første del er et traditionelt vælgermøde, hvor de fremmødte kan stille spørgsmål til kandidaterne. Anden del arrangeres som ”café”, hvor fremmødte og kandidater har mulighed for at få en snak ved mindre borde.
Vælgermøderne finder sted på:

  • RH Silkeborg, torsdag den 26. oktober klokken 16.00-18.00.
    Vælgermødet holdes i kantinen.
  • RH Skive, mandag den 30. oktober klokken 16.30-18.30
    Vælgermødet holdes i festsalen.


Læs mere om regionsvalget på www.rm.dk/politik/regionsvalg/ og se, hvor du ellers kan møde kandidaterne til regionsrådet.