21-12-2017

Så er der nye spændende kurser for fagpersoner, der arbejder med neurorehabilitering. Uddannelsescentret på Regionshospitalet Hammel Neurocenter er klar med nyt kursuskatalog, der gælder for hele 2018. 

Det nye kursuskatalog fra Uddannelsescentret på Regionshospitalet Hammel Neurocenter tæller 68 sider og indeholder en lang række kurser inden for neurorehabilitering af hjerneskadede patienter/medborgere. Nogle kurser er målrettet tværfagligt personale, mens andre er udviklet specifikt til faggrupper – eksempelvis sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger og psykologer.

Det nye kursuskatalog rummer rekord mange nye kurser og temadage, der løber af stablen i løbet af 2018 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. 16 af kurserne er helt nye.

Uddannelsescentret på Regionshospitalet Hammel Neurocenter har over 1600 kursister om året.

Neurorehabilitering er i udgangspunktet en tværfaglig disciplin, og derfor er der en del tværfaglige kurser i kataloget. Men der er også monofaglige forløb, som er udviklet ud fra det faktum, at en solid monofaglighed er en forudsætning for, at man kan være en stærk medspiller i det tværfaglige.