Et nyt, enkelt screeningsprogram for sygdomme i kredsløbet redder ét liv for hver 169 mænd, der bliver inviteret til screening. Programmet giver flere ekstra leveår og er billigere end programmer for kræftscreening, viser ny forskning fra Aarhus Universitet, Regionshospitalet Viborg og Odense Universitetshospital.

29-08-2017

Lige så mange danskere dør af hjerte-kar-sygdomme som af kræft. Alligevel lander de fleste penge hos kræftscreening. Nu viser et nyt, stort studie, at man får mere levetid per skattekrone ved en kombineret screening for hjerte-kar-sygdomme end ved eksempelvis programmer for kræftscreening.
- Nationale screeningsprogrammer implementeres til forskellige former for kræft, men der er begrænset forskning i lignende programmer for hjerte-kar-sygdomme på trods af, at de forårsager næsten ligeså mange dødsfald, siger adjungeret professor Jes Lindholt fra Aarhus Universitet med virke på Regionshospitalet Viborg og professor på Odense Universitet.

Jes Lindholt bruger ultralyd til at afsløre udposning på legemspulsåren. Arkivfoto, Hospitalsenhed Midt

Screening forebygger usædvanlig mange dødsfald
Helt konkret redder det nye screeningsprogram ét liv for hver 169 mænd, der bliver inviteret til screening for udposning på legemspulsåren, forkalkning i pulsårene i benene og forhøjet blodtryk.

- Vi har aldrig tidligere set et resultat af denne størrelsesorden i de generelle screeningsprogrammer for befolkningen. Sandsynligheden for at dø er syv procent lavere, hvis man har været igennem screeningen. Et liv ud af 169 er virkelig meget, siger Jes Lindholt.

Studiet, der netop er blevet præsenteret på verdens største hjertemedicinske konference, er også blevet offentliggjort i tidsskriftet The Lancet.
- Udposning på legemspulsåren, forkalkning i pulsårene i benene og forhøjet blodtryk er ofte symptomfri og kan være livstruende. Vi vidste allerede fra tidligere studier, at en operation for en stor udposning på legemspulsåren effektivt kan forebygge, at man dør af bristning. Men medicinsk forebyggelse har, om muligt, endnu større effekt i forhold til ikke at dø af blodpropper i hjertet og hjernen,” forklarer Jes Lindholt.

Hver femte havde uopdagede hjerte-kar-sygdomme
Undersøgelsen omfattede 50.156 mænd i alderen 65 til 74 år. Halvdelen blev inviteret til screening og den anden halvdel til sædvanlig konsultation, hvor sygdomme typisk kun opdages, hvis borgeren reagerer på symptomer eller er i kontakt med sundhedsvæsenet af andre grunde. Mere end 20 procent af dem, der deltog i screeningen, havde positive testresultater: Tre procent havde udposning på legemspulsåren, 11 procent havde forkalkning i pulsårene i benene, og hos 11 procent var der mistanke om ubehandlet forhøjet blodtryk.

- Det overraskede os, at en ud af fem mænd havde hjerte-kar-sygdomme, der ikke var diagnosticeret og det på trods af udbredt adgang til moderne teknologi i nutidens sundhedsvæsen, siger Jes Lindholt.

Enorme perspektiver for folkesundheden
Allerede efter fem år fandt forskerne en gevinst i forhold til længere levetid.
- Vi screener ikke systematisk for hjerte-kar-sygdomme i dag, men gjorde vi det, kunne vi redde flere liv per skattekrone, end vi gør med vores kræftscreening. Vi taler tit om, hvad det koster at vinde et ekstra leveår. Her koster det i omegnen af 50.000 kroner, hvilket er forholdsvis lavt og betydelig lavere end for kræftscreening. Det skyldes at denne form for screening er enkel og kun skal foretages en gang i livet samtidig med, at den forebyggelse, der følger efter, som f.eks. initiering af medicinsk forebyggelse, er billig. Det har potentialet til at have enorme positive perspektiver for folkesundheden, siger medforfatter af studiet Rikke Søgaard, professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Se TV Midt Vests nyhedsindslag om forskningsresultaterne.

Bag om resultatet
Studiet er et klinisk lodtrækningsstudie blandt 50.156 mænd i Region Midtjylland. Jes Lindholt har designet studiet, mens Rikke Søgaard har lavet de statistiske analyser.

Samarbejdspartnere: Aarhus Universitet, Odense Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg.

Økonomisk støtte: European Framework Programme, Region Midtjylland og Danmarks Frie Forskningsråd.

Læs artiklen The Viborg Vascular randomised screening trial.