RH Hammel Neurocenter har fået del i Lions Pris 2017 med en donation på 312.000 kroner til møbler og andet inventar til det kommende TrygFondens Familiehus Hammel. 

08-06-2017

Ved prisuddelingen på Københavns Rådhus onsdag den 7. juni. Lions Pris 2017 blev delt i to. Hammel Neurocenter modtog 312.000 kroner og det samme gjorde Lukashuset - et børne- og ungehospice i Hellerup. Foto: Svend Due Mikkelsen, Lions. 

Donationen bidrager til målet om at skabe en hjemlig, men også æstetisk og sanselig indretning i familiehuset, der bygges til indlagte hjerneskaderamte børn og deres familier. Huset får otte lejligheder, fælleskøkkener, fælles opholdsstuer mv., og det forventes at blive taget i brug medio 2018. 

Visualisering af TrygFondens Familiehus Hammel, der forventes at stå klar medio 2018. Indretning og møbler skal financieres gennem donationer. Derfor er Hammel Neurocenter meget taknemlig for det, som Lions Pris 2017 bidrager med til den bedst mulige indretning til gavn for hjerneskadede børn og deres familier.

Lions Pris 2017 blev overrakt på Københavns Rådhus onsdag den 7. juni i forbindelse med markering Lions verdensomspændende 100-års jubilæum.

Dontation - et bidrag til indretning
Niels Estrup Andersen, der er ansat på RH Hammel Neurocenter og i sin fritid arbejder som frivillig for Lions, har søgt om donationen på vegne af hospitalet og modtog også prisen i København.

Her modtager civilingeniør Niels Estrup Andersen fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter prisen på vegne af centret. Foto: Svend Due Mikkelsen, Lions. 

TrygFonden har finansieret etablering af familiehuset, men neurocentret står selv for at søge donationer til indretning mv. Nu har Lions Pris 2017 så bidraget til en del af det.

I 2011 modtog RH Hammel Neurocenter også Lion Pris. Dengang fik centret 500.000 til de sansehaver, der blev indviet i 2014 og i dag pryder udemiljøet.

Pressekontakt

Kommunikations- og sekretariatschef
Kristine Stange
Tlf.: 7844 1111 
Mobil: 5183 6020
Send mail

Kommunikationskonsulent
Susanne Munch Overgaard
Tlf.: 7844 1113 
Mobil: 5183 6010
Send mail


Øvrige medarbejdere i Kommunikation