Dansk Veteranbil Klub havde torsdag den 6. september inviteret Børneafdelingens patienter og hospitalsklovnen Petunia på tur til Hjarbæk i biler fra "gamle dage".

06-09-2012

Det er en årlig tilbagevendende begivenhed, når lokale veteranbilsentusiaster møder frem med deres hobbykøretøjer for at give nogle af hospitalsenhedens yngste patienter en særlig oplevelse på "Børnenes Køredag". I år var 16 veteranbiler indskrevet til start på Regionshospitalet Viborg.

"Børnenes Køredag" arrangeres landet over af Dansk Veteranbil Klub, og Regionshospitalet Viborg var et af ni hospitaler, der kunne give børnene dette specielle tilbud om udflugt i veteranbil. Foruden hospitalet i Viborg er der arrangeret Børnenes Køredag 2012 på: Kolding Sygehus, Rigshospitalet, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, Odense Universitetshospital, Bornholms Hospital, Epilepsihospitalet i Dianalund, Aalborg Sygehus og Roskilde Sygehus.

Fotograf Lisbeth Justesen fra Hospitalsenhed Midt fangede nedenstående billeder torsdag eftermiddag.