Ny viden om synke-spise-forstyrrelser sikrer mere skånsomme undersøgelsesmetoder for patienter med erhvervet hjerneskade.

01-05-2013 

Hent pressemeddelelse (pdf)

Nyt ph.d.-projekt fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet og Regionshospitalet Hammel Neurocenter fremkommer med ny viden, der kan få klinisk betydning for fremtidige undersøgelses- og behandlingsmetoder på området.

Projektet er gennemført af ergoterapeut og ph.d.-studerende Annette Kjærsgaard, som forsvarer sin ph.d.-afhandling fredag d. 3. maj på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

I et nyt kontrolleret studie og ph.d.-projekt med titlen ”Synke- og spiseproblemer efter erhvervet hjerneskade - set fra både professionelt- og patientperspektiv” sammenligner og evaluerer Annette Kjærsgaard to forskellige tilgange til undersøgelse af synkefunktionen hos hjerneskadede. Desuden kortlægges udbredelsen og oplevelsen af dysfagi blandt patienter i neurorehabilitering i Danmark.

Synke-spise-forstyrrelser – i faglige termer beskrevet som dysfagi - kan resultere i, at man spiser og drikker for lidt og dermed kommer til at lide af under- eller fejlernæring, væskemangel, fejlsynkning, udvikling af lungebetændelse og i værste fald kvælning. Alt sammen komplikationer som for de hjerneskadede patienter kan medføre uhensigtsmæssige overflytninger mellem intensiv afdeling og rehabiliteringsafsnit, og som dermed kan være med til at forlænge deres rehabilitering unødigt.

Ph.d. projektet – der er det første af sin art i Danmark - konkluderer, at dysfagi er en fremherskende tilstand hos næsten halvdelen af de hjerneskadede patienter, der indlægges til neurorehabilitering. Fundene kan få klinisk betydning for fremtidige undersøgelses- og behandlingsmetoder på området. Dels fordi ph.d.-projektet påviser, at evnen til at leve med og adaptere til synke- og spiseproblemer afhænger af, i hvilken fase af sygdomsforløbet efter hjerneskaden patienterne befinder sig. Dels fordi ph.d. projektet påviser, at en undersøgelsesmetode uden instrumenter måske kan være lige så effektiv til at forudsige sikker synkefunktion, som en undersøgelse der inkluderer instrumenter.

- Projektet viser, at brugen af instrumenter som undersøgelsesmetode i nogle tilfælde kan være et unødvendigt onde for patienterne. Kan man undgå instrumenter, vil diagnosticeringen af dysfagi både kunne ske hurtigere og mere skånsomt for patienter med erhvervet hjerneskade, siger Annette Kjærsgaard.

Forsvaret af ph.d. projektet er offentligt og finder sted fredag d. 3. maj kl. 14 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger:
Annette Kjærsgaard, ergoterapeut, ph.d.-studerende: annette.kjaersgaard@hammel.rm.dk