I forbindelse med din operation skal du dryppe øjet/øjnene med de ordinerede øjendråber.
Dryp med 1 dråbe af hver slags 3 gange dagligt. Dryp med de forskellige dråber med 5 minutters mellemrum.
Du skal starte dagen før operationen med at dryppe 3 gange dagligt
Dryp også om morgenen på operationsdagen
Du skal fortsætte med at dryppe 3 gange dagligt i 3 uger efter operationen
Hvis du er i tvivl om, hvilket øje der skal opereres næste dag, kan du læse det i indkaldelsesbrevet med operationstider, som du har fået tilsendt. Hvis du skal opereres på begge øjne samme dag, skal du dryppe begge øjne.
Dråbeflaskerne må kun bruges til et enkelt øje, så skriv henholdsvis højre eller venstre på flaskerne, så du holder dem adskilt. Det nedsætter risikoen for infektion.
Vejledning i øjendrypning:
Vask dine hænder, inden du begynder med øjendrypningen
Fjern beskyttelseshætten og læg den på en ren overflade
Med en vattampon trækkes nedre øjenlåg nedad, mens du ser opad (du kan eventuelt ligge ned)
Øjendråbeflasken holdes foran øjet
Undgå at spidsen på øjendråbeflasken rammer øjenlåget eller øjet
Med et let tryk presses 1 dråbe frem, som skal lande i nedre øjenlågsfold
Eventuelle overskydende øjendråber tørres af med en vattampon
Tør fra øjenkrogen og udefter på øjenlåget
Undgå at trykke på øjet
Se en kort animationsfilm om drypning af øjne
Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.
Kontakt
Telefontid alle hverdage fra kl. 9.00-13.00: Tlf. 78 41 60 10
Kontakt kl.13.00-15.00: Tlf. 78 41 50 00
Oplever du tegn på komplikationer udenfor vores åbningstid kontaktes egen læge eller vagtlæge.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.