Der kan være flere årsager til, at du får søvnapnø. Oftest skyldes det arvelighed, overvægt eller anatomiske forhold, der forsnævrer luftvejene.

Der er desuden visse faktorer, eksempelvis rygning, alkohol og sovestilling, der kan være med til at forværre søvnapnø.

Herunder ses de mest almindelige symptomer på søvnapnø. Der er dog nogle personer med søvnapnø, der ikke oplever at have symptomer.

• Pauser i vejrtrækning under søvn
• Dagtræthed
• Søvntrang
• Søvntvang
• Urolig nattesøvn
• Kvælningsfornemmelse
• Vandladningstrang om natten
• Morgenhovedpine
• Snorken
• Nattesved og hjertebanken
• Koncentrationsbesvær
• Hukommelsesbesvær
• Irritabilitet
• Manglende overskud i hverdagen
• Udbrændthed
• Manglende sexlyst og erektionsbesvær

Ud over at søvnen forstyrres, er kampen for at få vejrtrækningen i gang efter hver apnø meget trættende for kroppen.

Det nedsatte iltindhold i blodet medfører, at hjertet skal arbejde hårdere, og såvel blodtryk som mængden af stresshormoner øges.

Flere studier viser, at ubehandlet søvnapnø er en risikofaktor for en lang række alvorlige medicinske lidelser, blandt andet forhøjet blodtryk, hjerte- og karsygdomme, slagtilfælde, diabetes og depression.

Personer med søvnapnø har desuden øget risiko for arbejds- og trafikulykker.

Du kan selv være med til at forbedre din søvnapnø ved at være opmærksom på din livsstil og dine vaner.

Overvægt

Ved overvægt kan et vægttab være med til at mindske fedtet omkring luftvejene, hvilket giver øget passage i luftvejene. Dermed sker der en reducering i antallet af pauser i vejrtrækningen.

Alkohol

Undgå eller nedsæt din indtagelse af alkohol.

Alkohol får musklerne i svælget til at slappe af, hvorved pauserne i vejrtrækningen bliver hyppigere og af længere varighed.

Visse former for medicin, eksempelvis sovemedicin og stærkt smertestillende såsom morfin, kan desuden forværre søvnapnøen. Dette er dog sædvanligvis ikke et problem, når blot du er i behandling.

Rygning

Undgå eller nedsæt dit tobaksforbrug. I forbindelse med rygning irriteres slimhinderne i næse og svælg, og derved mindskes passagen. Dette medfører dårligere luftgennemstrømning, hvilket øger risikoen for snorken og vejrtrækningspauser.

Sovestilling

I nogle tilfælde kan det hjælpe at sove på siden eller maven, da vejrtrækningspauser og snorken oftest forværres, når du ligger på ryggen.