Udvendige hoftesmerter

Diagnosen stilles på baggrund af symptomer, fund ved den kliniske undersøgelse og i enkelte tilfælde MR-skanning.

Du kan allerede starte en del af behandlingen op hjemme, når du har fået diagnosen – se følgende afsnit.

Først og fremmest er det vigtigt, at du aflaster det smertefulde område og undgår aktiviteter, der gør smerterne værre. Forskellige hvilestillinger og bevægemønstre kan også være uhensigtsmæssige.

Vi anbefaler derfor, at du:

1. Vænner dig af med at sidde med benene over kors.

2) Ikke sover på den side, hvor du har smerter.

3) Sover med en pude mellem benene, hvis du ligger på den raske side.

4) Har vægten fordelt lige på begge ben, når du står. Det vil sige, at du ikke "hænger" i den ene hofte. Stå gerne med let spredte ben.

5) Minimerer lange gåture.

6) Går langsomt.

7) Minimerer trappegang og ujævnt terræn.

8) Bruger gelænder, hvis du skal gå på trapper, og går "bredsporet" på trappen.

9) Samler benene og svinger dem ind og ud samlet ved ind- og udstigning af bil.

Vi anbefaler også, at du:

1. Drosler ned eller holder pause fra sport i en periode for at se, hvordan det påvirker dine hoftesmerter og din funktion (eventuelt indtil du ses af en fysioterapeut).
2. Bruger stabile sko med god svangstøtte (eventuelt indlægssål med svangstøtte).

Ud over aflastning og ændring af vaner består behandlingen af genoptræning. Det overordnede mål med genoptræningen er at stabilisere og styrke dine muskler omkring din hofte og dit bækken.

Genoptræningen kan godt tage lang tid. Det er derfor vigtigt, at du er tålmodig og mærker efter de smertesignaler, som din hofte sender til dig.

En væsentlig årsag til, at hoftesmerterne nogle gange fortsætter, er ofte en fortsættelse af den aktivitet og belastning, som startede hoftesmerterne.

Overvej om der eksempelvis er arbejdsstillinger eller fritidsaktiviteter, der er uhensigtsmæssige (det vil sige forværrer smerterne), og om det er muligt at ændre på dette. Følg gerne anbefalingerne som beskrevet tidligere i denne vejledning.

Hold styr på dit "aktivitetsbudget"

Forestil dig, at du har 100 kroner til rådighed for al aktivitet i løbet af en dag. Det dækker alt – arbejde i hjemmet, havearbejde, indkøb, gåture, sport, øvelser og fritid.

Hvis du bruger 120 kroner én dag, har du brugt for meget. Det betyder, at du har færre kræfter næste dag.

Sådan finder du ud af, om du har lavet for meget

Læg mærke til, hvordan din hofte har det om aftenen og næste morgen. Hvis smerterne ikke er aftaget, har du sandsynligvis brugt mere end dine 100 kroner – altså lavet for meget.

Juster dit aktivitetsniveau, hvis smerterne ikke aftager

• Fordel dine aktiviteter mere ud over dagen
• Gå færre skridt ad gangen
• Cykl en tur i stedet for at gå
• Hold pauser undervejs

Herunder finder du en øvelse, som du kan lave hjemme. Du må gerne starte op med øvelsen, inden du bliver set af en fysioterapeut.

Udgangsposition: Liggende på ryggen med træningsbenet ind mod en væg.

Udførsel: Spænd muskelkorsettet og ballerne. Pres benet ind mod væggen og hold spændingen i 5-10 sekunder.

Gentagelser: 10 stk. 1 gang dagligt.

Ovenstående øvelser skal kunne udføres uden, at dine smerter forværres. Vi ønsker, at du træner efter nedenstående smertemodel:

Du må gerne opleve smerter fra 0-2, når du træner, kortvarigt 3-5, men slet ikke 6-10.

Det er vigtigt, at du lytter til din krop og tager hensyn til smerten!

Som udgangspunkt ønsker vi ikke, at du oplever smerter i forbindelse med træning.

Opleves smerter af en tungere og ”dump” karakter, som ikke reduceres i løbet af 1-2 timer efter endt træning, har du trænet for hårdt og overbelastet den i forvejen overbelastede sene. I så fald skal du lave færre gentagelser i øvelse 1 og holde spændingen i kortere tid i øvelse 2 (og eventuelt lave færre gentagelser).

Her ses nogle af de muskler, der udgør baldens muskulatur. I denne patientvejledning er der specielt fokus på baldemuskulaturen, den såkaldte ”Gluteal muskulatur”.

Baldemuskulaturen består af tre muskler, som ligger i tre lag. Som det ses på billederne ovenfor, udspringer de tre muskler (røde) fra ydersiden af bækkenet og hæfter sig via en sene (hvid) på den øverste del af lårbenet – svarende til ydersiden af hoften.

I øverste lag (yderst mod huden) findes den store baldemuskel (Gluteus maximus-musklen). Under denne findes den mellemste baldemuskel (Gluteus medius-musklen), og inderst findes den lille baldemuskel (Gluteus minimus-musklen).

Musklernes funktion er overordnet at stabilisere bækkenet (se billedet herunder). Musklernes funktion er ligeledes at strække hoften. Det vil sige at føre benet bagud samt at føre benet ud til siden og lave en udaddrejning i hofteleddet (så tæerne peger udad).

En sene er en streng eller bånd af sejt bindevæv, der går ud fra en muskel og hæfter på en knogle. Via senen overføres musklens bevægelse til knogler og led.

De fleste overbelastninger af sener er et resultat af et gradvist slid på grund af overdreven brug eller ældning.

Enhver kan få en overbelastet sene. Folk, som særligt laver den eller de samme bevægelser igen og igen, i deres job, sport eller daglige aktiviteter, er mere tilbøjelige til at få en overbelastning.

Dine sener er designet til at modstå høj og gentagen belastning. Hvis senen kommer under en større belastning, end den kan modstå, begynder senen at blive stresset.

Når sener bliver stressede, opstår der mikroskopiske overrivninger i senen. Det medfører, at senen bliver irriteret og hævet. Det er dog en tilstand, der kan helbredes, hvis det gribes hensigtsmæssigt an.

Fortsættes overbelastning af senen, overstiger skaden i senen den hastighed, som kroppen kan repararere senen med. Skaden vil så gradvist blive værre og forårsage smerte og nedsat funktion af hofteleddet. Resultatet er en kronisk overbelastning af senen (også kaldet tendinose).

Sener, der ligger tæt på et af kroppens led, overbelastes hyppigere. Det gælder for eksempel tæt på skulderleddet, albueleddet (tennis- eller golfalbue), fodleddet (akillessenen), knæleddet (senen under knæskallen) og i dit tilfælde en sene eller sener tæt på hofteleddet.

Overbelastningen skyldes oftest nedsat muskelkontrol omkring bækken og hoften – særligt dårlig kontrol af baldemuskulaturen (se nederste billede under afsnittet "Baldens muskulatur"). Det fører til nedsat stabilitet omkring bækkenet, overbelastning af senerne og hermed smerter.

Det kan føles som om, at overbelastningen opstår pludseligt, men oftest opstår skaden som et resultat af gentagne overbelastninger af senen eller senerne. Mange oplever derfor i begyndelsen, at smerterne kommer og går, for så gradvist at være der hele tiden.

En sene kan dog også blive beskadiget (større overrivning) som følge af en skade (for eksempel fald eller tungt løft) eller tidligere operationer.

Det typiske symptom er smerter fra ydersiden af hoften.

Disse smerter kan opleves forskelligt:

• Nogle synes, at smerterne er værst om natten.
• Andre oplever stivhed og igangsætningssmerter, som aftager i løbet af dagen/ved aktivitet, for så igen at sætte ind sidst på dagen.
• Nogle oplever, at smerterne forværres ved aktivitet.
• Nogle har konstante smerter.

Mange oplever desuden:

• Nedsat kraft samt stivhed af den smertefulde hofte.
• At de ikke kan sove på den side, hvor smerterne er, eller at søvnen er forstyrret.
• Besvær med at gå på trapper, op ad bakke eller i ujævnt terræn.
• Nedsat gangdistance.
• En haltende eller vuggende gang.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, kan det være en god idé at skrive det ned og tage det med til besøget ved fysioterapeuten.

Patientvejledningen er udarbejdet af Marie Bagger Bohn, fysioterapeut hos Regionshospitalet Horsens, der har givet tilladelse til videre brug på Regionshospitalet Silkeborg.