Tarmslyng i tyndtarmen

Tarmslyng i tyndtarmen viser sig ved udvikling af kvalme, opkastninger og kolikagtige mavesmerter, ofte over få timer. Du vil også opleve manglende afgang af luft og afføring.

Uden behandling udspiles tarmen langsomt. Der kan derfor komme hul på tarmen, og det kan udvikle sig til bughindebetændelse.

Hvis der mangler blodforsyning til tarmen, kan et stykke af tarmen gå til grunde.

Både ved bughindebetændelse og manglende blodforsyning, vil der opstå konstante svære mavesmerter og dårlig almentilstand.

Tarmslyng i tyktarmen

Tarmslyng i tyktarmen udvikles langsomt, ofte over flere dage, og viser sig ved manglende afgang af luft og afføring samt tiltagende udspilet mave. Der kan være lette koliksmerter, men ofte er du forholdsvis smertefri og upåvirket. 

Uden behandling kan den tiltagende udspiling ende med, at der går hul på tarmen, og der udvikles bughindebetændelse.  

Du vil få taget blodprøver og evt. hjertekardiogram ved indlæggelsen. Blodprøverne vil oftest blive gentaget dagligt, mens du er indlagt. Dette besluttes dagligt ved stuegang. 

Nogle gange er det nødvendigt at tage en blodprøve i håndleddet. Det hedder en arteriepunktur. Den er nødvendig, hvis vi skal se, hvordan dine organer har det. 

Du vil få lagt et drop (venflon), som oftest på håndryggen. Herigennem kan personalet give dig den nødvendige væske og medicin.

Du får foretaget en CT skanning.

Du får også lagt en plastik slange ned i mavesækken via næsen, så din tarm kan blive aflastet. 

Målet med behandlingen er at forbedre gennemløbet i tarmen. Dette gør man ved at aflaste tarmen.

Man aflaster tarmen ved at lægge en sonde ned i mavesækken via næsen. Sonden kan suge væske op fra tarmen og derved sænke trykket i tarmen.

Du får den nødvendige væske direkte ind i blodåren via droppet (venflon).

Hvis der er tegn til infektion eller fare for, at der opstår en infektion, får du antibiotika. 

Det kan være vanskelig at afgøre, hvorvidt der bør opereres eller ej. Hos 40-70 % af alle, som ikke er kritisk syge, og som kun har delvis tarmstop, er behandling uden operation (konservativ behandling) vellykket.

Tarmslyng går normalt over i løbet af 24-48 timer ved behandling uden operation. Hvis det tager længere tid, stiger risikoen for komplikationer, og det er da ofte nødvendigt at operere.

Bevægelse fremmer tarmfunktionen. Personalet vil derfor opfordre dig til at komme ud af sengen.

Jo før du kommer op og i gang, jo mindre er risikoen desuden for komplikationer, infektioner og træthed. 

Sammen med plejepersonalet vurderes dine smerter på en skala fra 1-10, hvor 1 er lette smerter og 10 er uudholdelige smerter. 

Skalaen anvendes som et vigtigt redskab for din smertebehandling.

Vi holder dagligt øje med dit væskeindtag/udgifter, blodprøver, vitale værdier (såsom blodtryk, temperatur, puls) og din almen tilstand.

Du kan komme hjem, når dine smerter kan behandles effektivt med tabletter, og der er gået luft fra din tarm. Du skal også kunne spise igen og må ikke have høj feber. 

Når du er udskrevet, sender vi en kort gennemgang af dit indlæggelsesforløb til din egen læge.

Normalt er der ingen kontrol på hospitalet efter indlæggelsen. Du får besked før udskrivelsen, hvis andet er gældende for dig.

Du vil få besked fra personalet, hvornår du må begynde at spise rigtig mad igen.

Vi anbefaler, at du spiser "blød kost", indtil du får normal afføring og normal appetit igen. Drik rigeligt med væske, gerne 1-2 liter dagligt.

Sådan spiser du "blød kost":

• Konsistensen skal være blød, men der skal fortsat være behov for at tygge maden.
• Alle råvarer skal være naturligt bløde eller tilberedes, så de får en blød konsistens, dvs. koges, dampes, bages eller nænsom stegning, uden der dannes skorper eller skind.
• Maden skal være let at bide over.
• Maden skal være let at dele eller mose med en gaffel.
• Spis gerne fiske- og kødfars retter.
• Undgå rå grøntsager.
• Undgå tykke skorper, frugtskind og hårde stegeskorper.

Kost

En sund kost er med til at forebygge sygdomme. Følg gerne de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen:

• Spis planterigt, varieret og ikke for meget
• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand

Rygning

Ethvert cigaretforbrug er skadeligt for både din sundhed og dit helbred.

Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selvom du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.

Alkohol

Et stort alkoholforbrug er også skadeligt for både din sundhed og dit helbred.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Motion

Fysisk aktive personer har et bedre psykisk og fysisk helbred end inaktive personer. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at voksne er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, og udøver fysisk aktivitet af høj intensitet 20-30 minutter 2 gange om ugen.

Moderat fysisk aktivitet kan blandt andet være at cykle på arbejde, at lave havearbejde og at tage trappen.