Når appetitten er lille, kan det være svært at få tilstrækkeligt med næringsstoffer. Derfor er det ikke lige meget, hvad du spiser og drikker.
Din krop er altid "på arbejde” - også når du ligger i sengen.
Hvis du ikke får nok at spise og drikke, vil du tabe lidt af dine fedtdepoter, men især vil du tabe proteiner fra muskler og livsvigtige organer.
Du taber dig, og din modstandskraft nedsættes. Det betyder, at det tager længere tid at blive rask.