Da du netop har oplevet at brække hoften og har været indlagt til behandling på Ortopædkirurgisk Afdeling, vil vi med denne skrivelse informere dig om, hvordan du kan forebygge flere knoglebrud.
Mange hoftebrud er forårsaget af knogleskørhed. Måske er du allerede i behandling for knogleskørhed, men hos mange kan et hoftebrud være første tegn på sygdommen.
Knogleskørhed giver øget risiko for knoglebrud i arme, ben og ryg. Der findes imidlertid en effektiv behandling, som nedsætter risikoen for at opleve flere knoglebrud.