Samtalen foregår som udgangspunkt med din faste behandler – enten en læge eller en sygeplejerske.
Her får du mulighed for at tale om dit liv med diabetes. Ved samtalen finder vi ud af, om du har behov for ekstra tilbud eller yderligere samtaler. Det kan for eksempel være i forbindelse med ønske om graviditet, hjælp til at forstå dit blodsukker under motion eller i forhold til din mad.
I forbindelse med samtalen gennemgår vi de anbefalede helbredstjek. De hjælper os med at opdage forandringer i tide og med at forebygge forandringer og senfølger, som kan hænge sammen med din diabetes.
Du må gerne tage en pårørende med.
Vær opmærksom på
Læs dit indkaldelsesbrev grundigt, da der kan være noget, du skal forberede hjemmefra.
Du får en mail i din digitale post med et link til aarssamtale.rm.dk.
I spørgeskemaet bliver du blandt andet spurgt til dine symptomer, din trivsel og din hverdag med diabetes, blodsukker og din medicinske behandling. Du kan også skrive, hvis der er bestemte emner, du vil tale med os om.
Dine svar giver os vigtig viden om dit helbred og din hverdag med diabetes. Vi bruger svarene som forberedelse til at målrette samtalen efter dine behov.
Du modtager en SMS i forbindelse med, at du logger ind på spørgeskemaet. I SMS'en er der en kode, du skal bruge, når du besvarer spørgeskemaet.
Du får desuden en SMS-påmindelse med henvisning til spørgeskemaet nogle dage før din årskontrol.
Du skal selv bestille tid til dine prøver.
Sådan bestiller du tid online
Du kan booke din tid til på booking.rm.dk. Hav dit MitID klar.
Vi anbefaler, at du booker din tid, så snart du er blevet henvist.
Du vælger selv, hvilket prøvetagningssted du vil booke tid hos.
Brug søgefunktionen til at finde prøvetagningsstedet. Søg på by, postnummer eller gadenavn.
Sådan bestiller du tid over telefon
Hvis du ikke har MitID, skal du ringe og bestille tid på tlf. 78 44 34 20
Telefontid på hverdage fra kl. 10.00-12.00.
Det er en fordel, hvis du uploader data fra din diabetesteknologi hjemmefra før samtalen. Din behandler har bedre mulighed for at forberede sig, når du uploader dine data hjemmefra.
Vi planlægger, så undersøgelserne ligger på de rigtige tidspunkter og sørger for, at du får de undersøgelser, der er relevante for dig i forbindelse med årssamtalen. Det kan for eksempel være:
Øjenscreening: Her får du målt synsstyrke, hvorefter vi drypper dine øjne og fotografere dine nethinder
Fodscreening: Vi undersøger dine fødder ved at tjekke din følesans, kredsløb, eventuelle sår og fejlstillinger
Hjemmeblodtryk: Vi beder dig om at måle dit blodtryk hjemmefra og indsende målingerne i et elektronisk skema
Døgnblodtryk: Du får et bøgnblodtryksapparat på, der måler dit blodtryk over et helt døgn i dine vante omgivelser
Får du tjek hos en privat øjenlæge eller fodterapeut, får vi svarene automatisk. Du skal derfor ikke have de samme undersøgelser hos os.
Hvis du har akut behov for hjælp udenfor åbningstiden, kan du kontakte Medicinsk Afsnit 1 hos Regionshospitalet Viborg på tlf. 78 44 77 10.
Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, Viborg Medicinsk Diagnostisk Center Regionshospitalet Viborg Banevejen 7C 8800 Viborg
Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, Skive Medicinsk Diagnostisk Center Regionshospitalet Skive Resenvej 25 7800 Skive
Tlf. 78 41 72 50
Spørgsmål til behandling Telefontid, sygeplejerske:
Hverdage fra kl. 11.00-12.00
Afbud og ændring af tid Telefontid, sekretær:
Hverdage fra kl. 8.00-13.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: hemidt.dk/1656616
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.