Hop til hovedindhold

Når du skal bedøves i forbindelse med en operation eller undersøgelse i dagkirurgi, er der særlige regler for dig, der har sukkersyge. Husk at oplyse personalet om, at du har sukkersyge.


Sådan forbereder du dig

Medbring din egen insulin og/eller tabletter

Læs fastereglerne og information om din sukkersygemedicin


Til dig, der får tabletter for din sukkersyge

Hvis du skal møde før 12.00

  • Spis et måltid ca. 6 timer før din undersøgelse/operation, f.eks. omkring midnat
  • Du skal ikke tage din tablet mod sukkersyge om morgenen

Hvis du skal møde efter 12.00

  • Spis morgenmad ca. 6 timer før din mødetid
  • Du skal tage din tablet mod sukkersyge om morgenen - også selvom der står i dit indkaldelsesbrev, at du ikke skal

Til dig der får insulin for din sukkersyge

Hvis du skal møde før 12.00

  • Spis et måltid ca. 6 timer før din undersøgelse/operation, f.eks. omkring midnat
  • Mål dit blodsukker når du står op
    • Hvis dit blodsukker er under 5 skal du drikke et glas sødt saft
    • Hvis dit blodsukker er over 5 skal du ikke gøre noget
  • Du skal ikke tage din morgeninsulin

Hvis du skal møde efter 12.00

  • Spis morgenmad ca. 6 timer før din mødetid
  • Hvis du får insulin om morgenen, skal du tage ½ dosis af, hvad du plejer

Til dig, der både får insulin og tabletter for din sukkersyge

Hvis du skal møde før 12.00

  • Spis et måltid ca. 6 timer før din undersøgelse/operation, f.eks. omkring midnat
  • Mål dit blodsukker når du står op
    • Hvis dit blodsukker er under 5 skal du drikke et glas sødt saft
    • Hvis dit blodsukker er over 5 skal du ikke gøre noget
  • Du skal ikke tage din tablet mod sukkersyge om morgenen
  • Du skal ikke tage din morgeninsulin

Hvis du skal møde efter 12.00

  • Spis morgenmad ca. 6 timer før din mødetid
  • Du skal tage din tablet mod sukkersyge om morgenen - også selvom der står i dit indkaldelsesbrev, at du ikke skal
  • Hvis du får insulin om morgenen, skal du tage ½ dosis af, hvad du plejer

Du kan tage hjem, når du kan spise og drikke


Kontakt


 78 44 63 40

Ring til Dagkirurgi, hvis du har spørgsmål til din undersøgelse eller operation.