Genoptræning efter brud på kravebenet (lempeligt forløb)
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
Armen skal aflastes i en armslynge. Det afhænger af bruddets karaktér, hvor længe du skal bruge slyngen.
Du må gerne begynde at bevæge armen inden for smertegrænsen efter operationen, men de første 6 uger må du højst løfte 1-2 kg.
Du bliver instrueret i øvelser af en fysioterapeut. Du lave øvelserne 2-3 gange hver dag og gentage hver øvelse 10-15 gange.
Når du laver øvelserne er det helt normalt, at det kan stramme eller føles ømt, men det må ikke gøre ondt.
I nogle tilfælde vurderer kirurgen, at du skal bruge en armslynge efter operationen. Følg altid kirurgens anvisning for, hvor længe du skal bære slyngen.
Det vigtigt, at armen er korrekt placeret i slyngen:
Armslyngen skal støtte din underarm/albue og give dig fornemmelsen af, at du ikke selv skal bære på skulderen
Overarmen skal holdes tæt ind til siden af kroppen og må ikke glide fremad mod maven
Se billeder herunder for korrekt brug.
Brug puder til at støtte armen, når du hviler.
Sådan gør du:
Når du ligger på ryggen: Placér en fast pude under overarmen
Når du ligger på raske side: Placér en fast pude eller sammenfoldet dyne under armen, som hvis du holder om den
Når du sidder: Placér en fast pude under underarmen, hvis du sidder i en stol med armlæn
Øvelser
Stå foran et spejl.
Tag slyngen af og lad armen hænge ned langs siden.
Placér den opererede skulder i samme højde som den anden skulder.
Træk begge skuldre lidt tilbage og pres skulderbladene nedad, uden samtidig at samle skulderbladene. Hold spændingen i nogle sekunder.
Gentag øvelsen.
Knyt hånden og spred fingrene. Vip med håndleddet. Gentag mange gange.
Du kan lave øvelsen med og uden slynge.
Tag slyngen af. Bøj, stræk og rotér i albueleddet eventuelt med støtte fra den anden hånd.
Øvelsen kan udføres liggende, siddende eller stående.
Sid med ret ryg og placér hænderne på lårene.
Lad hænderne glide langs låret og ned over benenes yderside i retning mod fødderne, mens du læner overkroppen frem.
Ret overkroppen op og vend tilbage til udgangsstillingen.
Lig på ryggen med albuen let bøjet.
Tag fat med den modsatte hånd og løft armen op over hovedet.
Den raske arm skal løfte den opererede arm og dermed styre bevægelsen.
Sænk derefter armen langsomt ned igen.
Det må gerne stramme og spænde, når du laver øvelsen, men du må ikke få smerter.
Stå eller lig med et kosteskaft i hænderne, så håndfladerne vender opad og albuerne er bøjet i 90 grader.
Brug den raske arm til at skubbe den opererede arm ud til siden og derefter tilbage igen. Hold stillingen i et par sekunder, før du fører armen tilbage.
Husk, at albuen på den opererede arm hele tiden skal blive tæt ind til kroppen.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Hvis du har spørgsmål til din genoptræning eller dine øvelser, er du velkommen til at kontakte Ortopædkirurgi på tlf. 78 44 65 30.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1629347
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.