Et forskerhold på Regionshospitalet Silkeborg leder efter nøgler til bedre kvalitet i samfundets indsats for rygpatienter. Kodeordet er "sammenhæng i forløbet" på tværs af fag- og sektorgrænser, og nogle af nøglerne kommer forskerne selv til at støbe.

17-05-2018

I Danmark lever flere end hver tredje voksne et liv med smerter i lænderyggen. I absolutte tal regner man med, at rygsmerter udfordrer omkring 900.000 mennesker hver eneste dag - helbreds- og arbejdsmæssigt, psykisk, socialt og økonomisk.

Illustration: Colourbox

Hospitalslæger, praktiserende læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, kiropraktorer, socialrådgivere med flere har en vifte af specialiserede tilbud, som både sigter på at få rygpatienten på højkant igen – og på at forebygge, at smerterne og funktionsnedsættelsen bliver kronisk. Kommunernes jobcentre har tilbud, der skal sikre, at patienten ikke mister fodfæste på arbejdsmarkedet. Samlet set løber samfundets udgifter på rygområdet op i mindst 13 milliarder kroner om året. Beløbet inkluderer også udgifter til sygedage.

Portrætfoto Camilla Blach Rossen- Mange forskellige faggrupper står klar både i kommunen, på hospitalet og i den private sundhedssektor. Vi mangler hverken ekspertise eller engagement. Men vi må konstatere, at det med så mange aktører på så mange forskellige niveauer er en stor udfordring at få forløbene til at hænge fornuftigt sammen – både fra et fagligt og fra et patientperspektiv, siger forskningsansvarlig sygeplejerske, ph.d. Camilla Blach Rossen fra Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg.

Hun leder et forskningsprogram sammen med en større forskergruppe, der arbejder med at optimere indsatsen for rygpatienter netop ved at styrke sammenhængskraften i forløbene - til fordel både for den patientoplevede kvalitet og for samfundsøkonomien. Det handler meget om at udvikle strukturer og organiseringsformer, der kommer patientens komplekse situation i møde med tilbud om hjælp på et højt specialiseringsniveau. Det handler samtidig om at øge de involverede behandleres viden om og overblik over de enkelte elementer, som forløbet er stykket sammen af.

- Specialiseringen har sin pris. Ikke alene på rygområdet. Erfaringen på dette og mange andre områder med komplekse sygdomsforløb viser, at det ikke er tilstrækkeligt, at den enkelte behandler eller rådgiver arbejder godt og kompetent inden for sine egne rammer. Forløbet bliver først en succes, når alle aktører er i stand til at gøre fælles front i et velkoordineret behandlingsforløb, fremhæver Camilla Blach Rossen og tilføjer, at den store og brede opbakning til forskningsprogrammet vidner om, at behovet for mere sammenhæng er tydelig for både patienter og professionelle i alle sektorer.

Defragmentering

Forskningsprogrammet består af et hovedstudie og syv delstudier. Delstudierne udspringer af hovedstudiet, som går på langs af forløbene ved at følge patienterne fra de kommer på hospitalet til udredning for diskusprolaps i lænden – og indtil et halvt år efter, at de er færdigbehandlet. Delstudierne er nedslagsstudier, der undersøger dele af patientforløbet i dybden, eksempelvis genoptræning.

- Vi er i gang med at undersøge, hvor de nuværende forløb hænger sammen – og hvor de ikke gør. Den viden, vi opsamler undervejs, bruger vi til at udvikle, beskrive og afprøve nye initiativer med fokus på at styrke sammenhængskraften, fortæller hun.

Grundlæggende er forskningsprogrammet forankret i Regional Rygklinik på Regionshospitalet Silkeborg. Det tværfaglige og tværsektorielle element genfindes i projektets organisering. En styregruppe er bredt sammensat af forskere fra Center for Planlagt Kirurgi og Diagnostisk Center. Hertil kommer en følgegruppe, der støtter op om programmet, og som via dens medlemmer forankrer arbejdet i organisationer, der er relevante for indsatsen for rygpatienter.

Se mere i faktaboksen nedenfor om styre- og følgegruppens sammensætning og om de enkelte studiers indhold.

Camilla Blach Rossen oplyser, at forskerne i første fase af forskningsprogrammet er optaget af at kortlægge forløbene. Denne fase løber frem til udgangen af 2019. I næste fase udvikles og implementeres initiativer, der kan fremme sammenhængskraften. Første del af dette forventes afprøvet fra januar 2019 og vil løbe nogle år frem.

Foto af Camilla Blach Rossen: Privatfoto

Fakta:

  • Smerter i lænderyggen er den hyppigste årsag til funktionsnedsættelse og er ofte en stor psykisk belastning for patienten. Højt sygefravær eller permanent mistet tilknytning til arbejdsmarkedet, dårlig livskvalitet og mange kontakter til sundhedsvæsenet følger i kølvandet på lænderygsmerter.
  • Stikord om indholdet i forskningsprogrammets hoved- og delstudier: Kortlægning af de nuværende tværfaglige og tværsektorielle forløb med fokus på patientens perspektiv. Visitationsprocesser. Patientens coping/mestring af eget forløb. Forløb i hospitalsvæsenet. Information og rådgivning i hospitalsvæsenet – mønstre i de forskellige faggruppers kommunikation med patienten og gensidige forventninger. Genoptræning i primær sektor – aktørernes håndtering og efterlevelse. Genoptræning i primær sektor – aktørernes egen oplevelse. Pårørendes aktive deltagelse.
  • Forskningsprogrammets styregruppe: Forskere med faglig baggrund som sygeplejerske, fysioterapeut, ortopædkirurg, kiropraktor og antropolog.
  • Forskningsprogrammets følgegruppe: Oversygeplejerske, ortopædkirurgisk forløbskoordinator, ortopædkirurgisk fysioterapeut, ortopædkirurgisk læge, medicinsk fysioterapeut, hospitals-kiropraktor, medicinsk læge, to patienter, socialrådgiver- smerteklinik, afdelingsleder jobcenter - sygedagpenge, praksislæge, leder ved kommunal fysioterapeutisk genoptræning, kommunal genoptræningskonsulent og rygkoordinator, fysioterapeut fra privat praksis, kiropraktor fra privat praksis samt en pårørende.