smartprisen 520x340.jpg

12-10-2018

Regionshospitalet Viborgs fedmeoperationer som "fast track"-løsning er nomineret til Smartprisen 2018

Teamet bag fedmeoperationerne har formået at gå fra tre til fem fedmeoperationer på samme dag. Det er lykkes ved at arbejde parallelt mellem de forskellige faggrupper og arbejde den relationelle koordinering. 

Den umiddelbare gevinst ved omlægningen af fedmeoperationerne er, at antallet af fedmeoperationer er steget med 60 procent. 

De ansatte er i forbindelse med optimeringen af forløbet blevet mere opmærksomme på hinandens opgaver og betydningen af hinandens funktioner på tværs af fag. 

Inspirationen til løsningen "Fast Track Gastric Bypass" er hentet hos kolleger på hospitalet i Rotterdam i Holland. 

Smartprisen uddeles den 24. oktober. Fem forskellige løsninger fra Region Midtjylland er nomineret til prisen – heraf er de tre fra HE Midt.