Tre afdelinger på Regionshospitalet Viborg bidrager sammen og hver især til at forbedre behandlingsforløbet for patienter med hoftenært lårbensbrud. Målet er, at 90 procent af patienterne kommer på operationsbordet inden 24 timer.

08-02-2018

”Reduceret operationsdelay” hedder det på ”hospitalsk” – det, som Operation og Intensiv, Ortopædkirurgi og Akutafdelingen er gået sammen om i et forbedringsprojekt for +65-årige patienter med hoftenære lårbensbrud.
Operationsdelay er et udtryk for tiden, der går, fra patienten kommer akut ind på hospitalet, til patienten bliver opereret. Forskning viser, at patienter med brækket lårben ikke har godt af at vente længere end højst nødvendigt på operationen. Ventetid øger risikoen for komplikationer og gør det sværere for patienten at komme op at bevæge sig efter operationen. Og dette får negativ indflydelse på livskvaliteten og i værste fald for chancen for at komme over traumet med livet i behold.
Hensynet til patienten og sundhedsøkonomien taler med andre ord for, at hospitalet stræber efter at reducere operationsdelay’et for netop denne patientgruppe.

Kliniske sygeplejespecialister og forbedringsvejledere. Fra venstre Lene Thybo og Britt Løvendahl. Foto: Lisbeth H. Justesen, Hospitalsenhed Midt

I spidsen for de tre afdelingers fælles forbedringsprojekt står de kliniske sygeplejespecialister Britt Løvendahl, Ortopædkirurgi, og Lene Thybo fra Operation og Intensiv. De gik på samme hold sidste år på forbedringsvejlederuddannelse – et fagligt samarbejde mellem Koncern Kvalitet og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. De valgte at bruge forløbene for patienter med hoftenære lårbensbrud som deres forbedrings-case ud fra en faglig vurdering af, at hurtig planlægning af operation for disse patienter medvirker til at sikre den bedst mulige behandling.

Kæden havde svage led

Behandlingsresultaterne for patienter med brækket lårben har længe været i fokus – både på nationalt, regionalt og lokalt plan. Det har på regions- og landsplan knebet med at leve op til standarderne for de indikatorer, der måles på.
På Regionshospitalet Viborg var standarden for overlevelse efter 30 dage knap opfyldt og viste faldende tendens. For at vende denne udvikling og mindske risikoen for komplikationer tog de to forbedringsvejledere initiativ til, at de tre involverede afdelinger gav hinanden håndslag på, at de ville arbejde for at reducere patienternes operationsdelay.

En af udfordringerne har været, at flere personalegrupper fra tre afdelinger skal få behandlingsforløbet til at hænge sammen som en helhed – se flowchart. Det er derfor vigtigt, at indsatser koordineres mellem afdelingerne. Og skal der ske forbedringer, skal alle være enige om, hvilke indsatser man prioriterer.

En anden udfordring har været den daglige "kamp" om akutstuer på Operation. Desuden har der ikke været en forløbsansvarlig læge tilknyttet denne patientgruppe.

Forandringer skal føre til forbedringer

Det lykkedes Britt Løvendahl og Lene Thybo at få opbakning til deres forbedringsprojekt fra alle tre afdelinger. Den nationale standard for operationsdelay er opfyldt, hvis mindst 75 procent af patienterne kommer på operationsbordet senest 24 timer efter modtagelsen. Forbedringsprojektets mål blev skruet op til 90 procent.

Medarbejdere og ledere fra de tre involverede afdelinger deltog i forbedringsarbejdet med afsæt i den forbedringsmodel, som de to forbedringsvejledere skulle afprøve som led i deres uddannelse. De fik drøftet de tre gyldne forbedringsspørgsmål: Hvad ønsker vi at opnå? Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Og hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer?

 

Med en arbejdsgangsbeskrivelse afdækkede de det eksisterende forløb og planlagde deres forbedringsarbejde i et driverdiagram – gengivet her med det forbehold, at alle ideer ikke er afprøvet endnu. Prøvehandlinger med PDSA-cirklen viste sig velegnede, når konkrete ændringer skulle afprøves og tilpasses.

Indsatsen har rykket

- Overordnet har vi haft medvind fra alle tre involverede afdelinger. Alle har været enige om, at vi i fællesskab bør kunne gøre en forskel for denne svage og meget sårbare patientgruppe, fortæller Britt Løvendahl og Lene Thybo.

De understreger, at det har været givende at mødes i et forum, hvor repræsentanter for alle involverede faggrupper og afdelinger har deltaget - og været villige til at bidrage.

- Den systematiske gennemgang af forløbet gav viden om og forståelse for, hvad de andre gør og har brug for i forløbet. Flaskehalse er blevet afdækket. Herefter var det let at få øje på gode ideer og at koordinere afprøvning af forandringer, som kan føre til forbedringer for patienterne, siger de.

Ortopædkirurgi har udpeget afdelingslæge Mikael Skov som forløbsansvarlig for patienter med hoftenære lårbensbrud, og det har ifølge Britt Løvendahl og Lene Thybo haft stor, positiv betydning for forbedringsprojektets fremdrift, at maskerne i sikkerhedsnettet på den måde er strammet op.

Blandt enkeltstående ”drivere” i forbedringsprojektet fremhæver de især, at de tre afdelinger nu har en retningslinje for, hvordan patienter med hoftenære lårbensbrud prioriteres på operationsprogrammet. På plussiden tæller også, at sygeplejerskerne på Akutafdelingen straks sætter struktureret ind med aftalte procedurer, der sikrer, at patienten hurtigst muligt er klar til operation. Desuden er der skabt fokus på, at anæstesitilsynet udføres så tidligt som muligt. Det udføres nu samtidig med, at der anlægges en smerteblokade, mens patienten opholder sig i Akutafdelingen.

Projektet, der blev permanent

Dokumenterede data i forløbene er vigtige for opfølgningen. Så det sikres, at forandringer bliver til forbedringer, som kan mærkes for patienterne. Og selvom der er tale om et projekt – så fortsætter det.

De to forbedringsvejledere holder ugentlige audits, hvor mulige årsager til delay over 24 timer afdækkes for den enkelte patient. Den forløbsansvarlige læge orienteres om disse patientcases. Måske kan forløbet forbedres, hvis en arbejdsgang eller noget organisatorisk bliver set efter i sømmene og justeret til. Måske er en præcisering nødvendig. Men hvis for eksempel et isslag sender fire patienter på hospitalet samtidig med et brækket lårben, er kø på operationsgangen jo en legal årsag, som selv ikke den bedste forbedringsvejleder kan lave om på.

I første halvår af 2017 blev 69 procent af patienterne opereret inden 24 timer. I andet halvår var andelen steget til 76 procent. Men efter indførelse af retningslinje for operationsprioritering pr. 1. oktober steg målopfyldelsen til 90 procent i oktober og 86 procent i november.
Regionshospitalet Viborg modtog i 2017 189 patienter med hoftenært brud på lårbenet.