Stud.med. Liselotte Hansen tog et års pitstop fra universitetet for at forske på Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg. Hendes arbejde har kastet nyt lys over den smertefulde folkesygdom hælspore.

22-03-2018

En kendsgerning er kun en kendsgerning, til den punkteres af ny viden. For eksempel kendsgerninger om hælspore. Efter et års arbejde som forskningsårsstuderende på Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, er det lykkedes stud.med. Liselotte Hansen at gøre op med flere antagelser om den smertefulde betændelsestilstand under hælen – og at bidrage med vigtig ny viden om folkesygdommen, som mellem 7 og 10 procent af befolkningen stifter personligt bekendtskab med på et tidspunkt i livet.

Foto: Colourbox

Smertens epicenter findes under hælen – der, hvor en sene i hulfoden (plantarfascien) udspringer fra hælbenet og spreder sig i vifteform frem til tæerne. Årsagen til smerterne er overbelastning ved senens fæste til hælbenet. Overbelastningen resulterer i betændelse, og der opstår en fortykkelse af senen under hælen. Navnet hælspore stammer fra den knogleudvækst, der også kan komme under hælen.

Lidelsen er svær at komme til livs

Liselotte Hansen er i sit forskningsarbejde dykket 15 år tilbage. Diagnostisk Center har fra 2001-2011 givet 269 patienter diagnosen svær betændelse ved hulfodssenen. Af disse har hun ultralydsskannet de 174 ved en opfølgende undersøgelse.

Helt overordnet viste det sig, at knap halvdelen fortsat havde symptomer efter 10 år trods mange forskellige behandlinger.
De raske havde i gennemsnit haft symptomer i 725 dage, inden de blev deres symptomer kvit. Og kun hver fjerde af de symptomfrie havde normal hulfodssene ved ultralydsskanningen.
Hælspore har dermed vist sig at være langt alvorligere end tidligere antaget. Den nye viden vil få betydning for, hvor hurtigt lægerne i fremtiden vil tillade patienterne fuld aktivitet.

Alle læger har lært, at senetykkelsen på diagnosetidspunktet kan give et fingerpeg om prognosen. Liselotte Hansens forskning viser, at det ikke er tilfældet.
Det samme gør sig gældende med hensyn til behandling med binyrebarkhormon. Liselotte Hansens forskning dokumenterer, at injektioner med binyrebarkhormon ikke resulterer i skrumpet væv under hælen.

Liselotte Hansen fremlægger sine forskningsresultater. Foto: Ulrich Fredberg, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg

Liselotte Hansen har netop fået publiceret en artikel om sit forskningsarbejde i Orthopaedic Journal of Sports Medicine. Artiklen har allerede skabt betydelig opmærksomhed. Det oplyser ledende overlæge Ulrich Fredberg, Diagnostisk Center.