Jens Peder Paludan tog til den årlige kongres for europæiske nuklearmedicinere med særlig spænding. Inden afrejsen havde han fået besked om, at et af hans videnskabelige bidrag på kongressen var nomineret i konkurrencen om Marie Curie-prisen.

25-10-2018

På den netop afsluttede kongres i European Association of Nuclear Medicine (EANM) i Düsseldorf præsenterede nuklearmedicinske forskere flere end 2000 videnskabelige arbejder. En jury havde på forhånd bedømt dem alle og udvalgt 20, som skilte sig særligt ud med deres resultater, potentielle medicinske betydning og høje videnskabelige kvalitet. 

gIMG_3376_besk_1040x680.jpg

Foto: Christian Høyer, Fysiologisk Klinik

Bioanalytikerunderviser Jens Peder Paludan fra Fysiologisk Klinik på Regionshospitalet Viborg havde indsendt tre bidrag til kongressen og havde fået besked om, at bedømmelsesjuryen havde lagt det ene i bunken blandt de 20 bedste – og at han dermed var blandt kandidaterne til årets Marie Curie-hæderspris.

Fandt en fejlkilde – og udviklede tre sikre løsninger

Det arbejde, Jens Peder Paludan fik særlig opmærksomhed for af juryen, rettede sig mod et radioaktivt mærket sporstof, der anvendes til bedømmelse af mavesækkens tømning. 

I arbejdet med radioaktivt mærkede sporstoffer er det vigtigt, at den radioaktive isotop binder sig udelukkende til sporstoffet. Hvis dette ikke sker, vil det kunne resultere i fejl i undersøgelsessvaret. Isotopens bindingsprocent kan undersøges ved en kvalitetskontrol. 

Ved det anvendte sporstof var kvalitetskontrollen altid god, hvis man fulgte producentens anbefalede kvalitetskontrol. Men på undersøgelsesskærmen kunne Jens Peder Paludan og hans kolleger på Fysiologisk Klinik se, at en del af den radioaktive isotop ikke var bundet til sporstoffet, men rent faktisk bandt sig i patientens skjoldbruskkirtel – med diagnostisk usikkerhed til følge. Så Jens Peder Paludan udviklede hele tre alternative metoder til kvalitetskontrol – og det var dem, han præsenterede på kongressen. Producenten har ændret sine anbefalinger på baggrund af Jens Peder Paludans arbejde.

Eneste ”ikke-læge”

Kongressen pålagde de 20 nominerede prisvindere en række ekstraopgaver. Blandt andet skulle de som de eneste aflevere et uddybende artikelmanuskript og forberede en præsentation, som kun skulle afholdes af vinderen. Alt var forberedt til punkt og prikke hjemmefra. Kongressen holdt spændingen helt til det sidste for de knap 6200 deltagere.

Blandt de 20 var Jens Peder Paludan den eneste, der ikke var uddannet som læge.

Men han måtte se sig slået af en læge, som bidrog med et arbejde, der med et nyt radioaktivt mærket sporstof til behandling af kræft i blærehalskirtlen dokumenterede positiv betydning for 10-års-overlevelsen for patienterne.

Delt andenplads

Vel hjemkommet ser Jens Peder Paludan tilbage på en kongres, der gav ham en oplevelse for livet. 

- Det var spændende at være centrum for den faglige interesse. Og en stor ære at være med i opløbet om den eftertragtede pris. Juryen pegede enstemmigt på årets vinder og rangordnede ikke de øvrige 19. Så jeg kan vel med en vis ret sige, at jeg kom ind på en delt andenplads, siger han med et smil.

Det er ikke første gang, Fysiologisk Klinik på Regionshospitalet Viborg har gjort sig bemærket på den årlige kongres i EANM. En tidligere ansat, Susanne Pavar, blev i 2012 kåret som Europas bedste bioanalytiker.

Marie Curie-prisen

Den polsk-franske fysiker og dobbelte nobelpristager Marie Curie (1867-1934) forskede i radioaktivitet og opdagede grundstofferne polonium og radium sammen med sin mand, Pierre Curie. 

Marie Curie-hædersprisen uddeles på den årlige kongres i EANM – et videnskabeligt selskab for nuklearmedicinere, som netop udnytter radioaktivitet i deres diagnostiske undersøgelser og behandlinger.