Karrieredag karkirurgi 1040x680 I.jpg

Læge Cecilie Markvard Møller instruerer i anlæggelse af en kar-anastomose (privatfoto).

29-11-2018

Alle de lægelige specialer havde forleden mulighed for at præsentere sig til en karrieredag på Aarhus Universitet arrangeret af videreuddannelsessekretariatet.

Karkirurgien i Region Midtjylland var repræsenteret af to yngre læger fra Viborg – Cecilie Markvard Møller og Lise Fræhr.

Karrieredag karkirurgi 1040x680 II.jpg

Den karkirurgiske stand på karrieredagen var veludstyret med materiale om det karkirurgiske speciale (privatfoto).

Karkirurgernes stand var godt besøgt. Her kunne de besøgende orientere sig i blandt andet slideshows, billeder og simulationsudstyr. Mange af de besøgende fik sig også en snak med Hospitalsenhed Midts to læger, der er i gang med hoveduddannelsesforløb inden for karkirurgi, og de fik afprøvet færdigheder inden for både åbne og endovaskulære procedurer.

Karrieredagen er en vigtig dag for karkirurgien, da der er store rekrutteringsproblemer inden for specialet. Derfor gør karkirurgerne i Viborg generelt meget for at promovere specialet for lægestuderende og yngre læger.

Karrieredag karkirurgi 520x340 III.jpg

Læge Lise Fræhr instruerer i endobaskulære procedurer (privatfoto). 

Karkirurgerne deltager blandt andet også i færdighedskursus under studenterforeningen SAKS ved Aarhus Universitet og har løbende medicinstuderende fra 9. semester. Der har lige været afholdt færdighedskursus for landets 15 introduktionslæger i karkirurgi. De tre af de 15 introduktionslæger, der havde mest praktisk erfaring med anlæggelse af kar-anastomoser, kom alle fra Viborg.