Hvordan finder sundhedsprofessionelle fra forskellige sektorer og fag sammen om at give ældre patienter med (flere) kroniske lidelser et sammenhængende behandlingsforløb? Det kortlægger sygeplejerske Anne Bendix Andersen fra Hospitalsenhed Midt i en ny ph.d.-afhandling.

06-09-2018

Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt

I forskningsarbejdet ser hun på, hvordan samarbejdet fungerer på tværs af sundhedssektorerne - dels på papiret, dels i virkeligheden.
Afsættet er en kritisk diskursanalyse af ”Sundhedsaftalen for Region Midtjylland 2015-2018”, som er det politisk-administrative grundlag for rollefordeling og samarbejde på tværs af sundhedssektorerne – altså på hospitaler, i kommuner og i private praksis. Sundhedsaftalen opstiller også værdier og visioner for arbejdet og samarbejdet mellem de sundhedsprofessionelle.

Forskningsarbejdet i virkelighedens verden har Anne Bendix Andersen gennemført som feltobservationer, hvor hun har fulgt ti ældre patienter med flere kroniske lidelser fra deres indlæggelse på en akutafdeling og i deres videre møder med sundhedsprofessionelle i deres eget hjem, under genoptræning, ved konsultationer hos praktiserende læge eller på ambulatorier. Desuden har hun fulgt en hjemmesygeplejerske, to konsultationssygeplejersker, to praktiserende læger, en kommunal fysioterapeut og to sygeplejersker på en kommunal rehabiliteringsafdeling.

Anne Bendix Andersen konkluderer ud fra sine observationer, at det tværsektorielle samarbejde fremstår som fjerne relationer mellem fagpersoner, hvor strukturelle og/eller kulturelle forhold påvirker og besværliggør arbejdet med at skabe sammenhængende behandlingsforløb for den enkelte patient. Det drejer sig særligt om politiske krav til at skabe effektive og hurtige patientforløb; om tilpasning af patientens situation til de elektroniske kommunikationsredskabers formater – og om diagnosticering som en altoverskyggende aktivitet, der medvirker til en forenkling af patienternes situation.

Pejlemærker for fremtiden

Formålet med forskningsprojektet var alene at kortlægge det tværsektorielle samarbejde om ældre patienter med (flere) kroniske sygdomme – og altså ikke at komme med forbedringsforslag. Alligevel peger Anne Bendix Andersen i sin konklusion på en række forhold, hun er stødt på, og som det fremtidige udviklingsarbejde bør forholde sig til.

  • De eksisterende muligheder for elektronisk kommunikation mellem sektorerne fungerer ikke optimalt, når det gælder ældre mennesker med komplekse behov for hjælp. Nye digitale løsninger bør understøtte dialog mellem de sundhedsprofessionelle frem for envejskommunikation.
  • Kommende tværsektorielle sundhedsaftaler for samarbejdet om ældre mennesker med (flere) kroniske sygdomme bør ikke alene have systemets og de sundhedsprofessionelles indsats i fokus. Også patienten selv, de pårørende og andre aktører, som er nødvendige for at skabe sammenhæng i forløbet, bør medtænkes.
  • Ældre mennesker med (flere) kroniske sygdomme har det svært i et fragmenteret og specialiseret sundhedsvæsen. Problemet stiger i takt med stigningen i andelen af ældre i samfundet. Anne Bendix Andersen peger på, at der bør udvikles særlige tilbud til denne befolkningsgruppe i tilfælde af akut sygdom eller sygdomsforværring.

“The Puzzle of Coherence – An Ethnographically Inspired Study of Intersectoral Collaboration in the Danish Healthcare System” er titlen på Anne Bendix Andersens ph.d.-afhandling. Forskningsarbejdet udgår fra Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Sektion for Sygepleje. Forsvaret finder sted fredag den 14. september klokken 13-15 på Regionshospitalet Viborg, mødelokale 21-22, plan 3 til højre for hovedindgangen. Forsvaret er offentligt, og alle er velkomne.