I et netop afsluttet ph.d.-projekt om screening for hjerte-karsygdom blandt kvinder udeblev cirka hver fjerde af de inviterede. Og blandt de deltagere, som fik konstateret hjerte-karsygdom, undlod op mod hver tredje at gå i forebyggende medicinsk behandling. Meget tyder på, at nej-sigerne besluttede sig på et tyndt grundlag.

11-01-2018

Forebyggende undersøgelser for hjerte-karsygdomme har traditionelt været rettet mod mænd, fordi det hovedsagelig var mænd, der blev syge og døde af hjerte-karsygdomme. Men de seneste årtier har hjerte-karsygdommene også indhentet kvinderne – og udviklingen ventes at fortsætte, blandt andet på grund af livsstilsfaktorer og at befolkningen bliver ældre.

På den baggrund har sygeplejerske Marie Dahl fra Karkirurgisk Forskning på Regionshospitalet Viborg i et ph.d.-projekt undersøgt, om et kombineret screeningsprogram for ældre kvinder kan dæmme op for udviklingen og resultere i færre tilfælde af sygdom og dødsfald som følge af hjerte-karsygdomme.

I projektet har Marie Dahl tilrettelagt og gennemført et kombineret screeningsprogram for 60-77-årige kvinder med undersøgelse for udposning på legemspulsåren i maven, forhøjet blodtryk, for højt kolesterol og sukker i blodet samt forkalkning i halspulsårerne og benene. Afslutningsvis har hun beregnet effekten af screeningsprogrammet.

Faktuel viden i skarp konkurrence med personlige holdninger

Et screeningsprograms succes afhænger i høj grad af fremmødet. Et højt fremmøde gør screeningsprogrammet mere effektfuldt, og de statistiske resultater bliver mere robuste og dermed mere værdifulde.

Marie Dahl har derfor interesseret sig indgående for årsagerne til, at nogle fravælger at deltage. Som led i forskningsarbejdet har hun interviewet kvinder, der udeblev fra undersøgelsen, og har spurgt indgående ind til deres bevæggrunde.

De udeblevne mente, at screeningstilbuddet ikke var relevant for dem. De baserede sig blandt andet på deres egen vurdering af deres helbredssituation og på de erfaringer og holdninger, de havde gjort sig gennem livet i forhold til sundhedsvæsenet – opfattelser, som de i øvrigt ikke stod urokkeligt fast på. Efter at have analyseret interviewene finder Marie Dahl det tvivlsomt, om de udeblevne kvinder havde tilstrækkelig konkret viden om, hvad de takkede nej til. Altså om deres valg var baseret på et informeret beslutningsgrundlag.

Andre lignende screeningsprogrammer har præsteret et fremmøde på linje med Marie Dahls ph.d.-projekt på omkring 75 procent. Men hun har været meget opmærksom på barrieren mellem faktuel viden og personlige holdninger i et andet screeningsprogram, hun har designet. Her får de inviterede solid baggrundsinformation med billeder af screeningsundersøgelserne. Dette program har aktuelt et fremmøde på 83 procent.

Fakta i øvrigt om ph.d.-projektet

  • Bag projektet ”Screening for cardiovascular diseases in postmenopausal women: Acceptability, prevalence, non-attendance and effectiveness” står sygeplejerske Marie Dahl fra Karkirurgisk Forskning og Center for Forskning i Klinisk Sygepleje på Regionshospitalet Viborg samt Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg. Videnskabeligt er projektet forankret på Aarhus Universitet, Health.
  • 1984 kvinder i alderen 60-77 år blev inviteret. 1474 deltog – svarende til en fremmødeprocent på 74,3.
  • En væsentlig andel af deltagerne - 631 - fik konstateret begyndende eller fremskreden hjerte-karsygdom, som de ikke selv havde erkendt (udposning på legemspulsåren i maven, forkalkning af pulsårerne i benene eller på halsen). Af disse fulgte knap 66 procent råd om at gå i kolesterolsænkende behandling og knap 63 procent om blodfortyndende behandling.
  • Umiddelbart kunne der ikke påvises nogen gavnlig effekt af screeningsprogrammet. Effekten blev målt på antal døde og antal hospitalsindlæggelser for hjerte-karsygdom hos de inviterede i screeningsprogrammet og sammenlignet med en kontrolgruppe på 105.507 kvinder i samme aldersgruppe, men uden screeningstilbud.
  • Den manglende effekt af screeningsprogrammet skal formentlig ses i lyset af den korte opfølgningstid.
  • Marie Dahl anbefaler en længere opfølgningsperiode for at få et mere sikkert billede af screeningsprogrammets effekt. Samtidig understreger hun vigtigheden af, at screeningsprogrammer giver de inviterede information, der hjælper dem til at træffe beslutning om deltagelse på et informeret grundlag.

Marie Dahl forsvarer sin ph.d.-afhandling mandag den 15. januar klokken 14. Det sker på Regionshospitalet Viborg i lokale 102, Toldbodgade 12 (den tidligere sygeplejeskole).

Foto: Lisbeth H. Justesen, Hospitalsenhed Midt