Over halvdelen af sygeplejeopgaverne i Medicinsk Afdelings Klinik for Mave-Tarmsygdomme er i kategorien "ikke planlagte". Sygeplejerskerne har indrettet sig fleksibelt, så patienter med kroniske tarmsygdomme, leversygdomme og alkoholafhængighed kan få hjælp, når behovet er der.

11-01-2018

Foto: Agata L.-Madsen, Hospitalsenhed Midt

Tilgængelighed, tilgængelighed og tilgængelighed. For sygeplejerskerne i Medicinsk Afdelings Klinik for Mave-Tarmsygdomme er en udstrakt grad af tilgængelighed helt basal i patientkontakten. Mange af deres patienter lever med kronisk betændelse i tarmen, eksempelvis Crohns sygdom og colitis ulcerosa, leversygdom og alkoholafhængighed.

Deres sygdomme bryder ud og blusser op med skiftende intervaller og intensitet. Når det sker, gør det en verden til forskel for patienten, at han kan få hjælp fra mave-tarmklinikken til at håndtere situationen her og nu – og ikke behøver at vente til næste kontrol måske langt ude i fremtiden. Og når sygdommen er i ro, er bevidstheden om, at hjælpen er nær og tilgængelig en vigtig tryghedsskabende faktor.

Tidlig indsats holder sygdommen i skak

Patienterne kan ringe til mave-tarmklinikken alle hverdage – også hvis de "bare" har spørgsmål om sygdommen, undersøgelser eller behandlingen. Der er telefontid mellem klokken 8 og 14, men i praksis er der altid en kliniksygeplejerske at træffe fra klokken 7 til 15.30.

- Patienter og personale har en fælles interesse i, at vi fanger en opblussen af sygdommen tidligt i forløbet, så vi kan justere behandlingen og sikre os, at patienten ved, hvad han skal gøre i situationen og rent faktisk også gør det. Det forebygger indlæggelser, siger afdelingssygeplejerske Rikke Thuesen Østergaard fra Medicinsk Afsnit 1 og Klinik for Mave-Tarmsygdomme.

Ud over tryghed og fleksibilitet i den daglige telefontid sikres også kontinuitet, ressourceudnyttelse og gode patientforløb ved, at sengeafsnittet og klinikken er hensigtsmæssigt placeret ”dør om dør”. Sygeplejerskerne kan let rådføre sig med patientens kontaktlæge eller den sygeplejerske, der senest har udskrevet patienten – og vice versa. Til tider møder patienten den samme sygeplejerske i klinikken og i sengeafsnittet, da de fleste sygeplejersker er ansat begge steder i delestillinger. Klinikkens sygeplejersker arbejder meget selvstændigt, og der arrangeres kun dobbeltkonsultationer, hvor både læge og sygeplejerske er til stede, når det giver mening for patientforløbet.

Hjælp til at mestre sygdommen

Det er vigtigt, at den kroniske sygdom ikke kommer til at fylde mere end højst nødvendigt i patientens liv. Så det er patienten, der kontrollerer sygdommen – og ikke sygdommen, der kontrollerer patienten.
- I den sammenhæng betyder det også meget, at vi er tilgængelige, så patienten kan passe sit arbejde, skole, familie og fritidsliv. Patienten skal kunne komme igennem på telefonen, når han har mulighed for at tale privat, siger sygeplejerske Birgit Søndergaard. Hun har været med til at opbygge og udvikle mave-tarmklinikken fra starten i 2008 og frem til det, den står for i dag.

Kronisk tarmbetændelse rammer også børn

Sygeplejerskerne i mave-tarmklinikken har gennem årene haft flere børn til behandling med biologiske lægemidler, men ellers har barnet og forældrene al kontakt med afdelingen for Børn og Unge. På et passende tidspunkt bliver den unge flyttet fra Børn og Unge til Medicinsk Afdeling. Også her tilrettelægges overgangen individuelt og i tæt samarbejde mellem de to afdelinger, den unge og forældrene. Her får de mulighed for rundvisning og introduktion til det nye behandlingsmæssige holdepunkt, når det er relevant. Teamet i mave-tarmklinikken arbejder målrettet på at ”udfase” forældrenes rolle og oplære den unge i at kende sin egen sygdom og selv tage ansvar for den og sin behandling.

Individuel indsats for marginaliserede patienter

Foruden patienter med kronisk tarmbetændelse har klinikken en del marginaliserede patienter (alkoholafhængige patienter med skrumpelever på grund af alkohol samt socialt udsatte), som ikke ringer igen, hvis de først skal forcere en lang telefonkø. Også for dem har den lette tilgængelighed stor betydning – tillige med en individuel kontakt baseret på patientens særlige behov, rummelighed, kendskabet og tilliden parterne imellem, og hvor sygeplejersken må føle sig frem og bruge sin intuition for at finde ind til, hvad der har værdi og er til gavn for den enkelte patient.

Patienterne kvitterer med tilfredshed

- Patienterne er meget tilfredse med fleksibiliteten i klinikken. Det ser vi, når vi får resultaterne fra de årlige LUP-undersøgelser, og vi ser det i dagligdagen, hvor tilbuddet bliver flittigt brugt. Over halvdelen af sygeplejeopgaverne i klinikken er ikke planlagte, og det fortæller os en hel dem om, at modellen virker for vores patientgruppe, kommer det samstemmende fra Birgit Søndergaard og Rikke Thuesen Østergaard.