Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt. 

Englevinge (scapula alata) er en tilstand, hvor skulderbladet vinger medialt ud fra kroppen. Hvert år sender tilstanden danskere til behandling i sundhedsvæsenet, men der mangler viden om hvilke behandlinger, disse patienter tilbydes. Derfor undersøger en gruppe forskere og klinikere nu området, så behandlingen på sigt kan blive optimeret til gavn for patienterne.

Der mangler viden om, hvilke behandlingstilbud der findes til patienter med en såkaldt englevinge – som på fagsprog går under betegnelsen scapula alata. Derfor er forskere fra Hospitalsenhed Midt i gang med en kortlægning af behandlingstilbuddene i Danmark og en kvalitativ undersøgelse af patientperspektivet.

Scapula alata er en tilstand, hvor skulderbladet vinger medialt ud fra thorax, når man løfter armen ud fra kroppen. Dette kan medføre smerter, svaghed og nedsat aktiv bevægelighed i skulderen. Det gælder for eksempel funktioner, hvor armen skal arbejde ud fra kroppen. Tilstanden rammer ofte folk i den erhvervsaktive alder og kan være til stor gene, særligt for personer i skulderbelastende erhverv.

I Ortopædkirurgisk Klinik på Regionshospitalet Viborg og i Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg henvises i alt cirka 50-60 nye patienter hvert år, fordi de har fået en scapula alata. Behandlingen kan her være øvelsesterapi og/eller en såkaldt brace, der er et specialdesignet plastikkorset, der tilpasses individuelt til den enkelte patient.

Behov for mere viden om behandling af scapula alata

Det er fortsat manglende evidens for, hvilken konservativ behandling der har størst effekt. Umiddelbart er kombinationen af øvelsesterapi og brug af brace blandt de foretrukne behandlingsmetoder i Danmark.

Det er dog uklart, om andre behandlingstiltag, såsom eksempelvis en afventende tilgang uden aktiv behandling eller kirurgiske behandling, bruges i andre dele af landet.

Derfor er forskere og klinikere fra regionshospitalerne i Viborg og Silkeborg nu i gang med to undersøgelser, der dels har til formål at afdække hvilke behandlingsmuligheder, der tilbydes patienter med scapula alata i Danmark, samt hvilke retningslinjer der behandles ud fra. Desuden er formålet, at få en dybere forståelse af patienternes perspektiv, herunder patienternes oplevelse af at leve med en scapula alata, samt af den behandling de får tilbudt.

Optimering af forløb og behandlingstilbud

Resultaterne forventes opgjort i løbet af 2024. På sigt er ønsket, at indsamle tilstrækkelig viden til at kunne optimere de forløb og de behandlingstilbud, der på nuværende tidspunkt tilbydes patienter med scapula alata i Danmark.

Bag om forskningsprojekterne

I studie 1 af forskningsprojektet skal følgende undersøges:

1. Hvor mange steder i Danmark, der behandler patienter med scapula alata)?
2. Hvilke behandlingsmetoder patienter med scapula alata tilbydes (ingen behandling, kirurgi, konservativ behandling – herunder for eksempel træning og brace)?
3. I hvilket regi patienterne behandles (ved praktiserende læge, kommunalt, regionalt eller på privathospital)?

Metoden er en spørgeskemaundersøgelse, der sendes til samtlige ortopædkirurgiske afdelinger på landets offentlige hospitaler.

I studie 2 af forskningsprojektet skal følgende undersøges:

1. Hvordan patienter med en scapula alata oplever tilstanden?
2. Hvordan en scapula alata påvirker patienternes hverdag og arbejdsliv?
3. Hvordan patienterne oplever den behandling de modtager (fordele/ulemper)?

Metoden er her individuelle semistrukturerede interviews med patienter.

Det er forventningen, at der kommer 1-2 peer-reviewed publikationer ud af arbejdet, der desuden bliver præsenteret ved relevante symposier og kongresser.

Projektgruppen består af følgende fagpersoner fra Hospitalsenhed Midt:

• Kirstine Lyngsøe Hvidbjerg, fysioterapeut og klinisk specialist (projektleder)
• Helle Kvistgaard Østergaard, Forskningsansvarlig fysioterapeut
• Cecilie Rud Budtz, fysioterapeut og post.doc.
• David Christiansen, professor og forskningschef
• Grethe Aalkjær, specialeansvarlig fysioterapeut
• Søren Villumsen, fysioterapeut
• Brian Elmengaard, forskningsansvarlig overlæge

Projekt er en del af KUF Optimering af patientforløb

Forskningsprojektet er støttet af HE Midts KUF Optimering af patientforløb og er blevet optimeret via KUF-konceptet "Optimeringsvejen". KUF står for klinik, uddannelse og forskning. 

Læs mere om Optimeringsvejen

I HE Midt binder vi klinik, uddannelse og forskning (KUF) sammen på nye måder. Vi samarbejder i KUF om at generere ny viden, der hurtigt bliver brugt i den kliniske hverdag til gavn for patienterne. På den måde forbedrer vi patientforløbene, så vi imødekommer fremtidens udfordringer, hvor flere vil få brug for behandling på et hospital, sygdomsforløbene bliver mere komplekse, og der er mangel på arbejdskraft. I KUF løser vi fremtidens udfordringer i fællesskab.

Læs mere om KUF