I Ganganalyselaboratoriet laver vi er en objektiv analyse af patientens bevægelser i tre dimensioner ud fra kinematiske og kinetiske målinger. 
   
Ganganalyse er for patienter med patologiske bevægelsesforstyrrelser. Vi analyserer gangmønstret hos personer, der har nedsat gangfunktion på grund af sygdom eller skade. Derudover kan vi undersøge effekten på andre bevægelser, f.eks. løb, retningsændringer eller landinger efter hop. Vi kan desuden udføre bevægelsesanalyse på overekstremiteterne.

Metode

Ganganalysen udføres i et laboratorium med en gangbane. Rundt om gangbanen er der placeret 8 specielle, infrarøde kameraer og to almindelige, digitale kameraer. I niveau med gulvet er der placeret en kraftplade som registrerer reaktionskraftens størrelse og retning, når man træder på den. På patientens hud placeres små, reflekterende markører ud for på forhånd definerede anatomiske strukturer. Disse markører kan ses af de infrarøde kameraer, og når markøren kan ses af minimum to kameraer, kan dens placering i rummet beregnes som et tredimensionelt koordinat. Kameraerne optager med en frekvens på 100, dvs. et billede af patientens bevægelser 100 gange i sekundet.


           


Når patienten går gennem rummet opsamles og synkroniseres alle data i computeren. Forinden er antropometriske data fra patienten (bredde af led, benlængde, højde og vægt) blevet lagt ind på computeren. Ud fra disse samt markørernes placering beregnes ledcentrum for hofte, knæ og fodled. Bevægelser i leddene aflæses, og ud fra data fra kraftpladen beregnes hvilke kræfter, der påvirker leddene.

Under ganganalysen kan vi tilføje elektroder på udvalgte muskler til registrering af EMG. Data herfra synkroniseres med gangcyklus, så det er muligt at udtale sig om, hvornår musklen ”tændes” og ”slukkes” i forhold til gangens faser.

Resultatet præsenteres i form af grafer og en visualisering af patientens gang i 3D.

Desuden almindelige videooptagelser set forfra, bagfra og fra siden.

Endvidere temporospatiale parametre som bl.a. beskriver tempo, skridtlængde og den procentvise fordeling af enkeltstands-/dobbeltstandsfase.

Alt dette præsenteres i en brugervenlig, interaktiv rapport.

Hvad er formålet med en ganganalyse?

Ganganalysen er en undersøgelse af patientens gangmønster.
Vi sammenholder de biomekaniske fund fra ganganalysen med undersøgelser for muskelstyrke, ledbevægelighed/kontrakturer, tonusforhold og andre funktionelle tests.
- Formålet kan være hjælp til at målrette patientens behandling. På baggrund af en ganganalyse kan man påvise afvigelser fra normal gang, og ud fra dette mere præcist angive hvad der er patientens hovedproblem, og hvad der er kompensationer. Sammenholdt med fysioterapeutens/lægens øvrige undersøgelser kan der gives anbefalinger om, hvor fokus i den videre træning/behandling kan være.
- Formålet kan tillige være dokumentation for effekten af en given behandling med ganganalysen som effektparameter. Der kan f.eks. foretages en ganganalyse før og efter en intervention (træning, medicin, hjælpemidler, kirurgi osv.).

F.eks.:

  • Parkinsonpatienter med medicinsk behandling eller DBS
  • Patienter med Botox-behandling eller seneforlængelse
  • Vurdering af hoftens/knæets funktionelle bevægelighed efter hhv. THA/TKA
  • Undersøgelse af påvirkningen af hele UE ved ankelskader. Se effekten af træning/blokade/skoindlæg
  • Kirurgi på børn med cerebral parese


- Formålet kan endelig være at vurdere eller sammenligne hjælpemidler og få et bedre grundlag for at vælge det rigtige hjælpemiddel. Med en ganganalyse af en benamputeret patient (evt. hvor forskellige protesekomponenter som hylster, knæled og fod afprøves) kan vi vurdere samspillet mellem protese og patient og give anbefalinger herudfra.

Det samme gælder for orthoser, som f.eks. dropfodsskinner og andre kropsbårne ganghjælpemidler.

Hvad kan ganglaboratoriet tilbyde?

Ganganalyselaboratoriet på Hammel Neurocenter blev etableret i 2003.

Vi udfører ganganalyser i tilknytning til bl.a. Ph.d-projekter med apoplexipatienter, hoftealloplastikpatienter og knæalloplastikpatienter. Ganglaboratoriet har været involveret i forskningsprojekter vedrørende femuramputerede protesebrugere og patienter med springhofte.

Desuden udføres kliniske ganganalyser af patienter indlagt på RHN samt ambulante patienter - hidtil primært CP-børn og patienter med andre neurologiske lidelser.

Der er foretaget ganganalyse på 200 personer med normal gang i alderen fra 6 til 80 år. Disse analyser ligger i en database som referencemateriale til de kliniske analyser.

Hvad viser en ganganalyse?

Vi kan se vinkler og beregne momenter for hele benet inkl. bækkenet i tre plan og beregne kræfter i de pågældende led. Specielt bevægelser i sagittal- og frontalplanet giver tydelige målinger. Små rotationer (3-5 grader) i transversalplan, f.eks. i knæleddet, er sværere at se.

                

Vi kan også se bevægelser af truncus og arm, men ikke beregne momenter og kræfter af disse segmenter.

I vores almindelige ganganalyse ser vi foden som et stort segment, og kan derfor ikke se bevægelser af mellemfoden og subtalære bevægelser.

Musklernes arbejde (indre moment) bliver beregnet ud fra de ydre momenter (leddenes stilling i forhold til kraftlinjen fra kraftpladen). Vi kan altså beregne muskelgruppers arbejde omkring et led, men ikke de enkelte musklers arbejde, f.eks. knæfleksorer, men ikke m. biceps femoris kontra m. semimembranosus

Hvis der er behov for en mere detaljeret undersøgelse af fodens bevægelser under gang, er dette muligt. En sådan undersøgelse kræver dog en anden forberedelse af udstyr og personale, så det skal tydeligt fremgå af henvisningen at fokus skal være på fodens bevægelser.

Krav til patienten

Der er visse krav til patienten, som er væsentlige for, at en ganganalyse gennemføres med succes:
Vi kan teste børn ned til 6 år samt voksne.
Der stilles krav til samarbejdsevne og tålmodighed, da patienten må forholde sig i ro under markør-påsættelsen samt kunne medvirke i en fysisk undersøgelse og have en vis forståelse for de krav, der stilles.
Patienten skal i princippet være i stand til at gå uden ganghjælpemidler og på bare fødder.
Der kan dog godt anvendes en stok, hvis det er nødvendigt. En hjælper kan som alternativ skabe tryghed ved at gå ved siden af patienten.
Patienten kan testes med sko på, hvis det er nødvendigt, som f.eks. ved brug af orthose.
Patienten skal som minimum kunne gå 4-6 m uden pause, helst 10 m, og skal kunne udholde at være i gang i 1½ time (skal stå stille og gå flere små ture. Der er dog mulighed for pauser).
Hos nogle overvægtige patienter med et tykt lag subcutis over spina iliaca anterior superior, kan beregningen af hofteledscentrum blive upræcis, hvorfor man bør overveje, om testen er en god ide.

Hvordan udføres en ganganalyse?

Patienten er iført undertøj - evt. shorts og en top for pigernes vedkommende.
Undersøgelsen starter med, at vi måler patientens højde og vægt samt bredden af leddene. Herefter påsættes markørerne på huden med tape.


                 

Under selve gangtesten går patienten 10-20 gange frem og tilbage i lokalet - færre gange hvis patientens udholdenhed er lille, flere gange hvis flere forskellige forhold skal undersøges, f.eks. gang i forskellige tempi, gang med forskellige skinner/proteser og gang uden disse.

Vi udfører en fysisk undersøgelse af patienten, hvis der er behov herfor.

Som oftest varer undersøgelsen 1½ time, og den varetages af fysioterapeuter.

Hvad sker der bagefter?

Der udarbejdes en beskrivelse af fundene samt en konklusion. Dette sendes sammen med en Cd-rom, hvorpå den interaktive rapport er til den henvisende instans.

Hvem kan henvise?

Egen læge, speciallæge eller sygehusafdeling.

Hvad skal henvisningen indeholde?

En konkret problemformulering.
Patientens navn, CPR.nr. samt adresse. Grundsygdom. Tidligere og nuværende behandlingstiltag.
Muskelstyrke, ledbevægelighed og tonusforhold af særligt underekstremiteterne.
Navn og adresse på modtager(e) af resultatet på ganganalysen. Kontaktperson, hvis denne er en anden end modtager.

Du kan se henvisningen her. 

Kontakt

Spørgsmål vedrørende ganganalysen kan rettes til personalet i Ganglaboratoriet på telefon: 78 41 90 89 eller 78 41 90 91

Spørgsmål vedrørende indkaldelse og evt. ændring af undersøgelsestidspunkt rettes til ambulatoriets sekretær på telefon.: 78 41 95 89.

Hvortil skal henvisningen sendes?

Visitationen
Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Voldbyvej 15
8450 Hammel.
Fax: 78 41 96 79