Hospitalsenhed Midt stiller et antal værelser til rådighed for elever og studerende i praktikophold/klinikophold og medarbejdere med et akut behov for overnatning i Silkeborg og Viborg. Det er gratis at benytte låneværelset.

Låneværelserne er til rådighed for alle erhvervsuddannelser samt mellemlange- og lange videregående uddannelser, hvor vagter efter kl. 15.00 indgår i praktikopholdet/klinikopholdet.

Nøglerne skal afhentes i Informationens åbningstid i den by, du har bestilt et låneværelse.

Vær opmærksom på, at ekspeditionstiden er 2-3 dage og, at værelserne bookes efter først til mølle.

Der gøres opmærksom på, at der er stor efterspørgsel på låneværelserne. Derfor skal reservationen hurtigst muligt afmeldes, hvis der alligevel ikke gøres brug af låneværelset.

Ved akut behov skal du ringe til Informationen på 7844 0000 i Viborg og 7841 5000 i Silkeborg for at høre, om der er et låneværelse tilgængeligt.

Værelserne rengøres én gang ugentligt.

I øvrigt henvises der til Hospitalsenhed Midts retningslinje om låneværelser: Brug af låneværelser på Hospitalsenhed Midt for elever, studerende og medarbejdere