Ernæringsassistentuddannelsen er en 3 årig lønnet erhvervsuddannelse, som kan påbegyndes efter at have gennemført grundforløbet på Teknisk skole. Uddannelsesforløbet veksler mellem undervisning på henholdsvis skole og praktiksted.

Uddannelsen er rettet mod den praktiske hverdag i et køkken og indeholder både almene fag og mere specialiserede såsom fødevarelære, produktionshygiejne, ernæringslære og diætetik.

I Centralkøkkenet ansætter vi 1 ernæringsassistentelev hvert år til august, hvilket indebærer at vi altid har en 1. og 2. års elev, fordelt således at de skiftevis er på skole eller i praktik.

Der er i praktiktiden tilknyttet en mentor samt praktikvejleder, som er ansvarlig for elevens praktiske læretid, og som løbende har kontakt og dialog med eleven. Den praktiske del af elevtiden har til formål at skærpe de praktiske kompetencer samt skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Eleven skal gennem hele praktikforløbet udarbejde relaterede opgaver, som skal godkendes af praktikvejlederen.

Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve på sidste skoleperiode

Læse mere om uddannelsen til ernæringsassistent.

Kontakt

Karin Damsgaard
Afdelingsøkonoma
Centralkøkkenet
Tlf: 7841 5302
karidams@rm.dk