Folkeskoleopgaver

Hospitalsenhed Midt kan desværre ikke hjælpe med at formidle kontakt til sundhedspersonale i forbindelse med skoleopgaver, da rigtig mange elever henvender sig, med et ønske om at interviewe læger og sygeplejersker, eller ønsker at filme på hospitalet i forbindelse med skoleopgaver.

For generel oplysning om sundhedsvæsenet, sygdomme og behandlinger henviser Hospitalsenhed Midt i stedet til sundhed.dk og patientforeningernes hjemmesider.

Har du selv en bekendt eller et familiemedlem, der arbejder på hospitalet, kan du eventuelt forespørge ham eller hende.

Gymnasie-, professionshøjskole- og universitetsopgaver

Er du studerende på gymnasium,  professionshøjsskole, universitetet eller anden længerevarende uddannelse, og ønsker du at udføre et større studieprojekt, der involverer medarbejdere på hospitalet, kan du kontakte mette.hoy@midt.rm.dk.

På baggrund af din henvendelse vil vi undersøge, om det er en opgave, vi har mulighed for at bidrage til.

Fotografering og video

Du må ikke fotografere eller filme på Hospitalsenhed Midt, uden at du først har fået tilladelse.

Har du brug for at fotografere eller filme på hospitalet i forbindelse med en opgave, skal du henvende dig til kommunikation@midt.rm.dk.

Vær dog opmærksom på, at vi ved skoleopgaver generelt ikke giver tilladelse til optagelser, hvor patienter, pårørende eller personale medvirker, men vi kan i nogle tilfælde være behjælpelige med at finde et egnet sted, hvor du kan optage.