Trods nationale kliniske retningslinjer og regionale forløbsprogrammer, som har fokus på at understøtte øget egenomsorg hos den enkelte borger er der fortsat store udfordringer med at skabe sammenhæng imellem de forskellige sektorer, fagprofessionelle og indsatser. Dette har store konsekvenser for borgerne, og for kvaliteten og effektiviteten af patientforløbene.
Lænderygsmerter, som rammer ca. 900.000 danske borgere hvert år, koster samfundet flere milliarder årligt, både i kraft af de sundhedsydelser borgerne opsøger og i kraft af sygefravær og førtidspensionering. Der ligger flere udfordringer i denne problemstilling, men helt centralt er det, at de forskellige systemer i sektorerne ikke "taler" sammen, og central information og viden om borgeren dermed går tabt.
For den fagprofessionelle bliver det vanskeligt at udnytte egne kompetencer optimalt og at understøtte den enkelte borgers egenomsorg. Borgeren oplever et utilfredsstillende forløb der er præget af mangel på sammenhængende, rettidige og relevante indsatser.
Mange fagpersoner der er involveret i lænderygpatienters forløb oplever, at der er store udfordringer relateret til at få patientforløbene til at hænge sammen. Dette kan skyldes:
- At vigtigt viden om borgeren går tabt, når borgeren går fra en fagperson til en anden, så de for eksempel mangler viden om, hvilken behandling andre fagpersoner har sat i værk og med hvilken effekt. Derved har de ikke mulighed for at følge op på hvad tidligere behandlere har sat i værk
- At borgerne mangler den viden som kan sætte dem i stand til udøve egenomsorg
- At både borger og fagpersoner mangler evidensbaseret viden, og viden om de eksisterende tilbud til borgere med lænderygsmerter.
At der mangler videns udveksling på tværs af sundhedsvæsen og kommune (jobcenter/sagsbehandler)
