Er du vores nye praktikant?

Forskningsenheden samarbejder med landets universiteter om at skabe praktikforløb for kandidat-studerende. Vi har erfaring med at samarbejde med kandidatstuderende fra folkesundhedsvidenskab, antropologi, sociologi og den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, der hos os har fået indsigt i forskningsarbejde i en klinisk kontekst.

Vi har løbende projekter indenfor forskning eller udvikling, som kan have interesse for kandidatstuderende og som nyder godt af de dygtige kompetencer som studerende bringer.

Har du lyst til at komme i praktik hos Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi – og har du måske en anden idé til fokus for dit arbejde her, så kontakt gerne forskningsleder Karen Schmøkel, der vil skabe kontakt til de relevante forskere.

Her kan du se projekter som i øjeblikket søger studerende i praktikophold:

 

Studerende søges til procesevaluering af bevægelses-intervention til forebyggelse af skuldersmerter blandt ansatte i brancher med skulderbelastende arbejde. Læs mere her.

Praktikant søges til projekt om vidensdannelse mellem klinik og forskning omkring patienter med alvorlig hjerneskade. Læs opslaget her.

 

Kontakt Forskningsenheden

Center for Planlagt Kirurgi
Regionshospitalet Silkeborg

Indgang P, Etage 2
Falkevej 1P, 8600 Silkeborg
Parkering P6 & P7


Karen Schmøkel
Leder af Forskningsenheden

karen.schmokel@rm.dk
Telefon + 45 784 16029